
Sebastian Klein: Sexchok

Nysgerrigheden løb af med Sebastian Klein, da han ryddede op i sine forældres ting efter sin fars død i 2011.
Her fandt den 49-årige tv-vært nemlig et godt gemt fotoalbum bag en reol, og til hans store fortrydelse begyndte han at bladre i billederne.
- Så jeg åbner den her fotobog og kigger på billederne, hvilket efterlader en form for sviden både i øjne og indre, da der er tale om en fotobog udelukkende med min far og mor i … hvad skal man sige … i et øøh eksplicit display af kærlighed, som han formulerer det i P1-programmet “Hemmeligheder”.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Lykke Nielsen og Jesper Klein forevigede deres begær for hinanden og samlede beviserne i et fotoalbum, som deres søn fandt efter deres død i henholdsvis 2006 og 2011. (Foto: Aller Media)
Der er med andre ord tale om nøgenbilleder af Jesper Klein og Lykke Nielsen i hed omfavnelse. Billeder, som har brændt sig ind på Sebastians nethinde og arret hans sjæl.
Det chokerende fund får Sebastian til at komme med en klar opfordring til andre forældre:
- Vær opmærksom på, hvad man efterlader til sine børn. Ligger man på det yderste, skal man måske tænke på at bortskaffe den her slags materiale, råder han.


Flemming Jensen: Derfor ville jeg ikke arbejde sammen med Jesper Klein
