Kendte16. april 2025

Seebach-brødrenes strid i fuld flamme: Skilsmissen fortsætter

Nicolai og Rasmus Seebach har travlt med at bryde alle bånd med hinanden i deres firmaer
Rasmus Seebach , 45, og  Nicolai Seebach , 47, dropper nu også den professionelle relation.
Rasmus Seebach, 45, og Nicolai Seebach, 47, dropper nu også den professionelle relation.
 Foto: Thomas Laursen

LÆS OGSÅ: Men hvor er brormand?

Engang hang de sammen som ærtehalm. Men nu hvor de i lang tid ikke har kunnet være i stue sammen, så kan Nicolai og Rasmus Seebach heller ikke længere holde ud af have firmaer sammen.

Forleden blev endnu et af deres fælles selskaber delt op, så de ikke længere behøver at forholde sig til hinanden professionelt.

Deres fælles musikbiks, Top Notch Music ApS, er således blevet splittet i to, hvilket betyder, at de ikke længere har deres primære selskab sammen.

Krisen mellem brødrene har også påvirket mor  Karen  og søster  Marie .
Krisen mellem brødrene har også påvirket mor Karen og søster Marie.
 Foto: Claus Fisker

Det seneste regnskab viser, at der var en egenkapital på over 15 mio. kr., så det er bestemt ikke en lille forretning, som de to brødre nu forlader og fører videre i deres egne selskaber.

I stedet har Nicolai stiftet Josa Music Aps, mens Rasmus Seebach fører sine aktiviteter videre i RCS Music ApS.

Seebach-brødrene har dog fortsat fælles ejerskab over andre firmaer, men noget kunne tyde på, at de satser på at blive helt fri for at forholde sig til hinanden økonomisk.

De to brødre hang sammen som ærtehalm og opbyggede et musikimperium sammen. Nu er der iskold luft mellem dem.
De to brødre hang sammen som ærtehalm og opbyggede et musikimperium sammen. Nu er der iskold luft mellem dem.
 Foto: Claus Poulsen

De to blev uvenner, da Rasmus Seebach ifølge Nicolai ville have al indtjeningen. Det har ført til, at de ikke har haft kontakt i flere år. Noget, der ærgrer Rasmus.

– Jeg har flere gange rakt ud for at få fred, fortalte Rasmus således, da han, hans mor og hans søster ankom til premiere på filmen "Under stjernerne på himlen", hvor Anders Matthesen spiller Tommy Seebach. Her valgte Nicolai ikke at dukke op.

– Vi er ærgerlige over, at han ikke er her.

– Men jeg tror, vi er på vej mod lysere tider. Vi savner ham sindssygt meget i dag, fordi vi skal hylde og mindes vores far i dag, og han burde være her, lød det fra Rasmus, som tidligere har fortalt, hvordan han savner sin bror hver dag.

Nicolai Seebach har ikke ønsket at kommentere, hvorfor han og Rasmus nu dropper deres fælles firmaer.

Sponsoreret indhold