Seerne er trætte af Umut: Lav reglerne om!
Kokken Umut Sakarya og Jenna Bagge er endnu en gang i bunden i "Vild med dans".
Med kun 13 point for deres Cha Cha Cha, har de ifølge dommerne ikke forbedret sig meget de seneste uger.
Alligevel har de formået at danse uden om den frygtede omdans.
Noget tyder dog på, at seerne ikke er vilde med, at parret bliver ved med at gå videre uge efter uge.
På SE og HØR's Facebook-side er det bestemt ikke mange positive kommentarer, der falder om Umut.
- Det kan godt være han er god underholdning. Men danse kan han ikke. Så bliver det ligesom med Allan Simonsen, da han var med, det er ikke fair for de som virkelig er gode til at danse, skriver en bruger på Facebook.
Artiklen fortsætter efter billedet
Umut Sakarya på gulvet i en vals. (Foto: Hanne Juul)
Magi mellem Maze og Moltke: Lir i luften
Nogen går endda så langt som at ønske, at TV 2 skulle ændre reglerne.
- ynes ikke det er i orden at man kan stemme 10 eller 12 gange det burde i få lavet om, skriver en bruger om reglerne, der betyder, at man kan stemme ligeså mange gange man vil.
Generelt mener størstedelen af de brugere, der aktivt skriver om Umut og Jenna på de sociale medier, at det er på tide, at de forlader konkurrencen.
Hvem der rent faktisk skal forlade "Vild med dans" i aften ved vi omkring klokken 22.20.