Seks måneder efter ulykke: Pax Jolie-Pitt i ny ulykke
Der er tilsyneladende fart på, når man er 21 år og hedder Pax Jolie-Pitt - men måske er der lige en tand for meget fart på?
I hvert fald er den 21-årige kendissøn endnu engang styrtet på sin cykel. For et halvt år siden endte han med at blive indlagt, efter han styrtede på sin elcykel i Los Angeles.
Denne gang slap han dog med en tur på hospitalet, men styrtet var alligevel voldsomt, skriver det amerikanske medie Page Six.
Den 21-årige kendissøn cyklede fredag på sin BMX-cykel, da han mistede kontrollen og hamrede ind i en bil.
Heldigvis slap han med skrækken, men bilen pådrog sig flere buler, skriver det amerikanske medie.
For et halvt år siden kom han også galt afsted på sin cykel - og indledningsvis frygtede lægerne, at han havde pådraget sig en hjerneblødning.
Det var heldigvis ikke tilfældet, men Pax Jolie-Pitt endte dog med at blive indlagt.