Selena Gomez bekræfter: Er kæreste med kendt producer
Hun har været kæreste med store kunstnere som The Weeknd og Justin Bieber, men kærligheden er alle gange brast i sidste ende.
Nu ligner det dog, at 31-årige Selena Gomez igen har fundet lykken.
Hun bekræfter i hvert fald til sine fans, at hun danner par med musikproduceren Benny Blanco.
Skuespilleren og sangeren mødte angiveligt sin kæreste, da han i 2021 arbejdede sammen med hende, da hun udgav hittet ”I Can’t Get Enough”.
På sin Instagram-profil lagde hun sent torsdag aften dansk tid et billede op på sin story, hvor hun ligger i armene på den nye kærlighed.
– Han er mit alt, har hun ifølge sladdermediet skrevet som en af flere kommentarer på en fanside.
Dermed kan man også konstatere, at det var Benny Blanco, som Selena i september blev spottet hånd i hånd med på en restaurant i Paris.
Dengang stod dresscoden hos Gomez’ flamme på hættetrøje, så fotograferne ikke kunne se hans ansigt, men det kan være, at han må acceptere, at livet med sangerinden kommer med en hvis berømmelse.
Selena Gomez har hele 429 millioner følgere på Instagram, hvilket gør hende til den fjerde mest fulgte person i verden.