Sender Katherine Diez stikpille til Adam Price?: "Han brugte et falsk navn på Instagram"
LÆS OGSÅ: Fanget i en skandale - men hun er IKKE alene
Katherine Diez har ikke lagt skjul på, at der er ondt blod mellem hende og sin ekskæreste Adam Price, som hun i sin bog "I Egen Barm" blandt andet har beskyldt for utroskab og manipulation.
Og nu kunne noget tyde på, at den detroniserede litteraturanmelder har rettet et nyt angreb mod Price, som handler om utroskab.
I hvert fald beskriver Katherine Diez i et nyt opslag på Instagram en situation med en mand, som hun elskede, der skrev til andre kvinder fra en Instagram-konto, hvor manden brugte et "falsk navn":
"Han havde også et alias, et falsk navn. Og en Instagram-konto, han brugte til at skrive til kvinder. Jeg tog hans telefon og åbnede en besked, han havde skrevet til en ung, mørkhåret kvinde. "I paid for you, remember?"," står der i opslaget.
Selvom Katherine Diez ingen steder nævner Adam Price med ord, så referere hun altså i opslaget til den intervention, som hun beskriver i bogen, hvor hendes venner taler med hende om det usunde forhold til Price:
"Det var lige efter den i bogen nævnte intervention, min bedstevenner, som pludselig ikke længere var mine venner, havde holdt for mig. Jeg gik ikke fra ham. Jeg bad ham sørge for at få slettet profilen og dobbeltlivet og begik den største fejl, jeg nogensinde har begået: Jeg levede for, at en mand skulle lesker mig lige så højt, som jeg elskede ham, og sådan slog jeg mig selv ihjel," står der videre i opslaget.
Ikke "blevet rørt" i et halvt år
Videre i opslaget skriver Katherine Diez, at hun ikke "er blevet rørt af en mand i halvt år", og at hun nu har et andet forhold til sig selv og sin krop.
Hun fortæller også, at hun har besøgt Florida i USA på et "eventyr med sig selv", som ikke har handlet om at følge eftert en mand.
Opslaget slutter af med en citering af Taylor Swift hittet "Florida!!!", samt en homage til sig selv og sin udvikling:
"Jeg ligger ikke længere på badeværelsesgulvet med en flaske vin. Jeg længes ikke længere efter ham. Efter nogen mand. Meget blev begravet i Florida. Men ikke mig. Godmorgen, 2025."
SE og HØR forsøger at få en kommentar fra Katherine Diez.