Fodboldstjerne frygtes dræbt i flystyrt: Sendte skræmmende sidste besked
Vidste den argentinske Premier League-stjerne Emiliano Sala, at han befandt sig ombord på et forkrøblet fly, da han mandag aften var på vej mod Cardiff i Wales?
I hvert fald nåede den 28-årige fodboldstjerne at sende en række skræmmende beskeder til sine venner, før flyet forsvandt over den Engelske Kanal mandag aften omkring klokken 20.30.
Det skriver Daily Mail.
Det lykkedes Sala at sende en sidste WhatsApp-lydbesked til sine venner. På lydfilen kan man høre flyets motor køre i baggrunden, mens man kan høre Sala sige:
Artiklen fortsætter under billedet...
Emiliano Sala frygtes omkommet, efter han og piloten forsvandt mandag aften. Foto: MEGA
- Jeg er ombord på et fly, som virker til at være ved at falde fra hinanden. Jeg er på vej til Cardiff nu, vildt, og i morgen er vi igen på vej. Jeg skal træne med mit nye hold, fortalte Sala, inden han med en bekymret stemme tilføjede:
- Hvis I ikke hører noget inden for en halvantimen, ved jeg ikke, om de burde sende nogen for at lede efter mig. Jeg er ved at blive bange.
Sales og hans pilot lettede fra Nantes i Frankrig med kurs mod Cardiff i et lille fly af typen Piper FA-46 mandag. Det er allerede kommet frem, at flyet brugte fire forsøg på at komme sikkert i luften, hvilket måske indikerer, at der allerede inden take-off var problemet med flyet.
Men årsagen til det formodede styrt kendes altså endnu ikke.
Artiklen fortsætter under billedet...
Flyet forsvandt fra radaren cirka 20 kilometer fra kanal-øen Guernsey omkring klokken 20.30 mandag aften.
Fransk politi har haft både helikoptere og redningsbåde ude for at søge efter flyet og dets passagerer. Ifølge Daily Mail frygter man, at begge personer er døde, efter man har spottet vragdele i vandet.
Vandet er nemlig iskoldt, og sandsynligheden for at være i live efter så mange timer i iskoldt vand er nærmest ikkeeksisterende.
Artiklen fortsætter under billedet...
Lørdag blev 28-årige Emiliano Sala købt fri af sin tidligere klub Nantes for et beløb svarende til cirka 127 millioner kroner.
Han underskrev herefter en tre et halvt år lang kontrakt med Premier League-klubben Cardiff.