"Ser du månen, Daniel": Sådan adskiller filmen sig fra bogen

Det var meningen, at turen blot skulle vare tre dage. Det var hans debut som fotograf i et krigsramt land. Men den tre dage lange tur endte med at blive et 13 måneder langt mareridt.

I år er det er seks år siden, at Daniel Rye blev kidnappet og taget til fange af Islamisk Stat, mens han var på reportagetur i Syrien.

I 13 måneder sad den dengang 24-årige Daniel fanget, før det til sidst lykkedes hans familie og venner – i dyb hemmelighed – at købe ham fri.

I de mange måneder, han sad fanget, var det kun Daniels allernærmeste, der kendte til sandheden. Men i dag er hans historie kendt i hele Danmark.

Daniel Ryes historie er nemlig blevet til Puk Damsgårds bog ”Ser du månen, Daniel” fra 2015.

Og i sidste uge fik filmen om hans prøvelser så premiere.

Filmen, der er instrueret af Niels Arden Oplev og Anders W. Berthelsen, har fået samme titel som bogen.

Et klip fra filmen. Esben Smed spiller rollen som Daniel. Foto: Nordisk Film

Der er dog enkelte steder, hvor bogen og filmen adskiller sig en smule fra hinanden.

SE og HØR bringer her nogle af de scener/episoder, som er fremstillet på forskellig vis.

Farvel til gymnastikken

Som det beskrives i både bogen og filmen, var Daniel Rye en ivrig og dygtig elitegymnast, før han rejste til Syrien. I filmen ser vi, hvordan det hele dog ender brat, da Daniel brækker sin fod under et spring på måtten.

I bogen er det også et fejlslagen spring, der koster ham gymnastikdrømmen. Her lander Daniel forkert i ”Graven” – og i bogen beskrives det, hvordan en kiropraktor efterfølgende slukker hans drøm ved at fortælle, at både ledbånd og korsbånd i knæet er ødelagt.

Bekymret opkald til Arthur

Daniel havde forberedt sin reportagetur til Syrien grundigt og havde derfor lagt en seddel med informationer om, hvad hans forældre – Susanne og Kjeld – skulle gøre, hvis han mod forventning ikke kom hjem. I filmen ser vi, hvordan Susanne bliver bekymret, da Daniels kæreste Signe meddeler, at Daniel ikke er med flyet hjem. Susanne vælger herefter at ringe til Arthur, som er den person, Daniel har noteret på sedlen.

I filmen spiller Anders W. Berthelsen rollen som Arthur. Foto: Nordisk Film

I bogen sker opkaldet klokken 2 om natten. Her vælger Kjeld at taste nummeret til Arthur og overbringe Arthur den bekymrende nyhed om, at Daniel ikke som ventet er kommet med flyveren hjem lørdag aften. I bogen får vi også at vide, at Arthur kort efter bliver kontaktet af Signe. Hun har talt med Daniels fikser, der forklarer, at Daniel er blevet anholdt af gruppen Jabhat al-Nusra.

Farlig flugt

I både bogen og filmen oplever vi, hvordan Daniel forsøger at undslippe sit mareridt ved at flygte. I filmen lykkes det Daniel at vriste sig fri af den strips, han har om det ene håndled. Herefter åbner han et vindue med hjælp fra en stang, hvorefter han springer ud ad vinduet. Efter at have løbet rundt søger han hjælp hos nogle lokale, hvor han vasker sig, får rent tøj og mad og vand. Dog har de lokale tilkaldt fangevogteren, som kommer og henter Daniel tilbage.

I bogen lykkes det Daniel at lirke sine håndjern fri med hjælp fra et stykke metal. Han springer ud ad et vindue og løber hen over en mark, hvor han forsøger at gemme sig. Der er dog nogle mænd, der indhenter ham, overmander ham, lægger ham i håndjern og fører ham ind i en bil. Han bliver ført ned i en gildesal, hvor nogle ældre mænd tilbyder ham både chokolade, kaffe, kiks og vand.

Kort efter står torturbødlen Abu Hurraya i døren.

”Hellloooo Daniel. Vi har savnet dig”, udbryder bødlen, og Daniels mareridt fortsætter.

Det første livstegn

Hjemme i Hedegård levede Daniels familie længe med uvisheden om, hvad der var sket ham. I filmen ser vi, hvordan familien er samlet i Udenrigsministeriet, da de modtager det første såkaldte ”proof-of-life”-billede. Med til mødet er også en krisepsykolog, der fortæller, at det er gode tegn, at Daniel virker frisk i blikket, og at hans hud er ren.

Sofie Torp og Jen Jørn Spottag spiller rollen som søster Anita og far Kjeld. Foto: Nordisk Film

I bogen læser vi, hvordan Arthur får tilsendt det første ”proof-of-life”-billede på et usb-stick. Han ringer herefter til krisepsykologen og beder vedkommende om at køre hjem til familiens hjem i Hedegård og vise billedet. Susanne, Kjeld samt Daniels to søstre Christina og Anita sidder rundt om køkkenbordet, da krisepsykologen lægger det lille billede frem på bordet. Krisepsykologen fremhæver også det positive i, at Daniel virker ren og har rene negle.

Det første opkald

I filmen ser vi det rørende øjeblik, hvor Daniel bliver genforenet med sin familie efter sin frigivelse. Først ser vi, hvordan han giver Anita et kæmpe kram på et hotelværelse. Vi ser også, hvordan han stiger ud af flyet noget tid efter og bliver mødt af sine forældre og søsteren Christina.

I bogen ringer Daniel til sin mor. Han låner en telefon af en syrer, trykker Susannes mobilnummer ind og ringer op. Susanne sidder og ser et indslag på TV Syd, da mobilen ringer. Hun kan se, at det er et langt nummer fra udlandet, og hun er bange for, om det kan være gidseltagerne.

”Hej mor, det er Daniel. Jeg er fri”, siger Daniel i telefonen, inden de begge bryder ud i gråd. Senere i bogen, da Daniel bliver genforenet med søsteren Anita, siger han, at han har talt med sin kæreste Signe også.

- Jeg har talt med Signe, og det var ikke en god snak, fortæller Daniel.

Fiskebilen – eller æblegrøn bil?

Familien Rye kæmpede hårdt – og diskret – for at få indsamlet løsesummen på to millioner euro. I filmen ser vi, hvordan det til allersidst lykkes, da mor Susanne opsøger en tidligere skolekammerats mand ved den lokale fiskebil. Manden er rig, men fortæller, at han desværre ikke kan hjælpe, da det vil sætte hans virksomhed i en vanskelig situation fremadrettet, hvis lignende sager skulle opstå. Susanne takker ham for at have lyttet til hende og fastslår, at hun nok skal betale kaffen, de har fået. Da familien dagen efter opdager, at de er i mål med indsamlingen takket været en række donationer i løbet af natten, kan Susanne regne ud, at den rige mand står bag. Et af beløbene er nemlig på 1.000.046,00 kroner. De 46 kr. må være for den kaffe, som Susanne havde fået med manden dagen forinden.

I bogen fortælles det også, hvordan familien via små og store donationer til sidst er i mål med løsesummen. I bogen er det dog en æblegrøn bil, der særligt er i fokus. Daniel har nemlig lavet en snedig plan med et tidligere gidsel, som han havde siddet med og som nu var fri. Det tidligere gidsel havde fortalt planen videre til Daniels familie. Planen var, at familien skulle have tre ”proof-of-life”-spørgsmål klar, og at de skulle sende det spørgsmål afsted mod Daniel, som antydede, hvor langt de var med at få løsesummen indsamlet. Handlede spørgsmålet om noget rødt, så det skidt ud. Var det om noget gult, så det heller ikke for godt ud. Var spørgsmålet derimod grønt, betød det, at familien var ved at have pengene.

”Proof-of-life”-spørgsmålet ender med at være grønt og handler om den grønne bil, Daniel solgte til sine forældre, inden han tog afsted.

Dermed ved Daniel, at han snart bliver løsladt.

En scene fra filmen, hvor Daniel møder James Foley for første gang. Foto: Nordisk Film

Brevet fra Foley

Daniel sad blandt andet fanget sammen med den amerikanske journalist James Foley, der efter Daniels frigivelse blev halshugget. Inden Daniel blev frigivet, lover han Foley at tage et brev med ud, som han vil overbringe til Foleys familie. Han lærer derfor brevet udenad.

I filmen læser en meget berørt Daniel brevet, da han besøger Foleys familie til mindehøjtideligheden i USA.

I bogen ringer Daniel ret hurtigt til Foleys familie og overbringer brevet mundtligt. Det sker, da han opholder sig på kasernen på Flyvestation Aalborg kort efter sin frigivelse.

Arthur er der, og han har lavet en aftale med Diane Foley, mor til James Foley, om, at hun og Daniel skal tale i telefon sammen.

Daniel og Diane taler sammen i cirka halvanden time. Han overbringer Foleys hilsen efter sin hukommelse, og de taler lidt om, hvordan de har det.

James Foley er død

James Foley var desværre et af de gidsler, der blev halshugget under sin tilfangetagelse. I filmen ser vi, hvordan Daniel er ude og løbe, da han får den tragiske nyhed. Arthur ringer til ham og siger, at der er dukket en video op, der angiveligt viser drabet på Foley. Han vil gerne bede Daniel om at se det første af videoen for at bekræfte, at der vitterligt er tale om den amerikanske journalist. Daniel går indenfor og tænder for videoen. Han falder sammen på gulvet, da det går op for ham, at Foley er død.

I bogen befinder Daniel sig i England sammen med det tidligere gidsel Pierre, da de får nyheden. De sidder begge i bilen, da telefonen ringer. Det er Arthur, der beder dem om at holde ind til siden.

- Der er lige blevet offentliggjort en video. Den viser James i orange fangedragt i en ørken, hvor han bliver dræbt af en maskeret mand, siger Arthur i telefonen.

Arthur vil gerne sende videoen, så Daniel kan bekræfte, om der er tale om Foley.

Både Pierre og Daniel ser videoen og bekræfter over for Arthur, at det ER James Foley. De kan også genkende bødlen; det er fangevogteren, som de kaldte John.

”Ser du månen, Daniel”

Filmen har fået samme titel som bogen, men filmen kommer ikke nærmere ind på, hvad denne titel refererer til. I bogen fortælles det, hvordan Susanne fører dagbog, mens Daniel er kidnappet - og hvordan måne-titlen blev skabt.

”Tears are words the heart can’t say”, skriver Susanne blandt andet i sin dagbog 16. december 2013.

I bogen fortæller Susanne, hvordan hun flere gange står uden for huset i Hedegård og kigger op mod den mørke himmel.

Det beroliger Susanne at tænke på, at hun og Daniel befinder sig under samme himmel.

”Ser du månen, Daniel? Ser du mon månen?”, spørger hun stille.

Daniel Rye blev frigivet 19. juni 2014.

Du kan læse, hvordan han har det i dag, her.