Shannen Doherty i krig med eksmanden: - Han venter på, at jeg dør
LÆS OGSÅ: Shannen Doherty forbereder sig på at dø: Giver sine ejendele væk
Shannen Doherty har de seneste år kæmpet en hård kamp mod kræft, men som om det ikke var nok, så kæmper den 53-årige skuespiller også en bitter strid med eksmanden Kurt Iswarienko.
Ifølge "Charmed"-stjernen, der på nuværende tidspunkt har brystkræft i stadie fire, nægter eks'en at færdiggøre deres skilsmisse, fordi han håber på, at hun vil dø.
Skulle det ske, så vil han nemlig ikke være tvunget til at betale hende hustrubidrag.
Shannen indsendte den 14. juni en række juridiske dokumenter, hvor hun blandt andet beder om økonomisk støtte fra Iswarienki. Det skriver Today.
- Vores aktiver er hverken svære at karakterisere eller opdele. Vores skilsmisse burde ikke være kompliceret, siger hun og fortsætter:
- Det er helt klart for mig, at Kurt bevidst forsinker forliget i håb om, at jeg ikke vil overleve skilsmisseprocessen.
- Dette skyldes i høj grad Kurts totale mangel på at frivilligt levere nogen information om sin indkomst eller arbejde, på trods af hans gentagne løfter om at gøre det. Hans åbenlyse bestræbelser på at forsinke vores skilsmisse – ved at love at levere information frivilligt og derefter undlade at gøre det, indtil han bliver pålagt formel anmodning – har forårsaget mig enorm stress og irritation i en allerede svær tid.
- Jeg ønsker ro i sindet til at fokusere på mit helbred og ønsker ikke længere at deltage i Kurts sadistiske frem og tilbage-spil.
Shannen Doherty søgte om skilsmisse i april 2023. Senere samme år meddelte hun, at hun havde opdaget mandens utroskab kort før, hun skulle opereres i hjernen.
Doherty blev først diagnosticeret med brystkræft i 2015. Hun gik i remission i 2017, men kræften vendte tilbage i 2019. I juni afslørede hun på Instagram, at kræften havde spredt sig til hjernen.