Kendte22. juli 2025

Sharon Stone i hemmelig sorg: Har mistet sin mor

Hollywood-stjernen deler selv den hjerteskærende nyhed næsten fire måneder efter sin mors død
Her er det sidste billede, som Sharon Stone har delt af hende og moderen, der nu er død.
Her er det sidste billede, som Sharon Stone har delt af hende og moderen, der nu er død.
 Privatfoto

LÆS OGSÅ: Sharon Stone poserer topløs

Hollywood-legenden Sharon Stone har mistet sin mor, Dorothy Stone, 91, der gik bort allerede den 26. marts.

Men først nu, næsten fire måneder senere, har skuespilleren delt den sørgelige nyhed med sine følgere.

På Instagram har den 67-årige filmstjerne delt et billede, hvor hun ses grine sammen med sin mor på en terrasse med udsigt over grønne bjerge.

Til billedet skrev hun kort og præcist:

"Min morsomme, komplekse mor er død."

Moderen døde med sin familie ved sin side.
Moderen døde med sin familie ved sin side.
 Skærmdump

Sharon Stone fortæller ikke om dødsårsagen.

Men Dorothy Stone døde ifølge en dødsannonce "fredeligt med sin familie og nære venner omkring sig".

Allerede i november 2021 bad hun sine følgere om at "sige en bøn", efter Dorothy havde fået et akut slagtilfælde.

Familien Stone har i det hele taget en tung historik med slagtilfælde.

Skuespilleren har tidligere fortalt, at både hun, hendes mor og hendes bedstemor har været ramt.

I 2019 sagde hun ved en velgørenhedsbegivenhed:

-Min mor fik et slagtilfælde. Min bedstemor fik et slagtilfælde.

- Jeg selv havde et massivt slagtilfælde og en ni dage lang hjerneblødning.

Sponsoreret indhold