Sidste album udgivet: Hør alle Kim Larsens nye sange her
Over et halvt år efter, at han stille sov ind, er afdøde Kim Larsen klar med ny musik.
Ganske uventet udgav Danmarks nationalskjald natten til i dag et helt nyt album – ”Sange Fra Første Sal”.
Det bliver formentlig et album, der kommer til at gå over i dansk musikhistorie.
Formentlig ikke på grund af sangene – der ifølge flere anmeldere er gode og giver et kærligt indblik i Larsens sidste tid, men som aldrig helt når hans stærkeste melodier.
Albummet vil i stedet gå over i historien på grund af dens tilblivelse.
Kim Larsen var gennem hele livet et dybt privat menneske, og han lukkede nærmest aldrig nogen ind i familiens lejlighed på første sal på Claus Bergs Gade i Odense.
Dropper film om Kim Larsen
Men netop sangene på det sidste album er skabt og indspillet i Larsens lille lejlighed over fire forårsdage sidste år.
De spartanske sange er simpelt indspillet i Larsens stue sammen med sønnen Hjalmer og Larsens mangeårige impresario, Jørn Jeppesen - og altså uden brug af Kjukken, Bellami eller en finpudset produktion, som det var tilfældet med Larsens sidste studiealbum fra 2017, "Øst for Vesterled".
Kim Larsens udkommer med nyt album
Det er desuden Larsens hustru Liselotte Kløvborg, der har taget billedet til albumcoveret. Her ser man Hjalmar, Kim Larsen og Jørn Jeppesen stå og spejde ud over Larsens lille altan.
Albummet er altså på alle punkter et projekt, der er født, skabt og udgivet fra Larsens lille hjem i hjertet af Odense.
Kim Larsens blomster doneres væk - familien får de mange breve
Herunder kan du høre sangene:
”Den Store Dag”: Sangen handler om overgangen fra barndommen til ungdommen.
”En Brøkdel Af Et Sekundt”: På det andet nummer synger Kim Larsen om det vilde ungdomsliv med få penge, mange fester – og få fortrydelser.
”Charlie”: Her synger Kim Larsen om en moderne kvinde.
”Fætter Fritz”: I fjerde sang synger Larsen om den lidt for prætentiøse fyr ved navn Fritz.
”Wunderkind”: Handler om livet og særlig kærlighedslivets op- og nedture.
”Sommer”: Sjette sang er et digt af den afdøde poet Ove Abildgaard. Larsen har her lavet musik og sat stemme til digtet.
”Brønshøj-Husum Ungdomsklub": I denne sang går Larsen tilbage til ungdommen, hvor han synger om at passe ind.
”Frakken”: Her synger Larsen om frakkens fortræffeligheder – og at den kan skærme for både vejr og uroligheder i livet.
”Dagens Mand”: I denne sang vender Larsen tilbage til at synge om den moderne kvinde. Sønnen Hjalmer synger kor på sangen.
”Miss Måneskin”: Larsen synger her om at finde den store kærlighed – det kan tænkes, at han synger om sin hustru Liselotte Kløvborg.
”Koppen Med Den Skårede Hank”: Her synger Larsen om den sidste tid, hvor man sidder med kaffen og en avis og tænker tilbage. I sangen synger han blandt andet: "Der var så meget jeg skulle nå. Og alt for meget som jeg skulle. Min tid den er forbi, forbi. Men jeg er her endnu".
”Nu Dufter Tjørnen”: Sidste sang er endnu et digt. Digtet er skrevet af forfatteren Harald Herdal, der døde i 1978. I sangen synger Kim Larsen blandt andet: ”Hør nattergalen, hør hvordan. Den synger som var tiden knap. Som hastede det, det samme, du. Er jeg begyndt at føle nu”.