Sig det med blæk: De fik også kærlighedstatoveringer
Nikita Klæstrup og hendes nye kæreste Mikkel Christensen er rasende forelskede og er bogstavelig talt kommet helt under huden på hinanden.
Parret har netop fået foreviget hinandens fornavne - i munden.
Men de er langt fra det første forelskede par fra kendisland, som har lagt sig under nålen for at få tatoveret en kærlighedserklæring.
Lynromancen mellem Caroline Fleming og den pensionerede fodboldflab Nicklas Bendtner er for længst forbi. Mens Nicklas hurtigt skjulte sporene fra den kuldsejlede kærlighed, proklamerede tv-baronessen, at hun ville beholde Bendtner. Hun fortrød hverkend forholdet eller kærlighedserklæringen, lød det i 2011.
Om hun stadig flasher sin gamle flamme på håndledet, vides ikke.
Caroline er ikke den eneste kvinde, der har følt trang til at vise sine kærlighed til Bendtner med blæk. Som en fødselsdagsgave fik prankerens eks Philine Roepstorff tatoveret "Lord" i nakken.
Efter fem måneder sammen, fik Christiane Schaumburg-Müller og L.O.C. foreviget deres forbogstaver på deres højre ringfinger. På deres første fælles rejse som par gik turen ikke kun til Japan, den gik også mod tatovørstolen.
- Vi satte ikke spørgsmålstegn ved, at vi kun havde været sammen i fem måneder - det var en kærlighedstatovering, så det var kærlighed, der styrede det, har Christiane fortalt til Alt for damerne.
Det var en ren kærlighedseksplosion, da Stephanie "Geggo" Salvarli i 2012 faldt for Stig Tøftings søn Nick Tristan. Efter kort tid fik Linses datter i hvert fald tatoveret et aftryk af Nicks kysselæber ledsaget af hans navn på sin arm - og han hendes.
Kærligheden brast, og straks efter fandt Geggo nummeret på en hudklinik, der fik de røber læber og eks'en navn til at forsvinde.
Det var ikke meant to be Sebastian Baui Lund og Medina for altid. Inden forholdet og forlovelsen gik i vasken, havde hun fået tatoveret sheikens mellemnavn "Baui" på siden af sin ene hånd.
Selv om Medina har dannet par med flere forskellige siden, har hun beholdt Baui.
Linse Kessler frekventerede sin tatovør omtrent lige så ofte, som vi andre skifter underbukser. Der skorter med andre ord ikke på tatoveringer på den barmfagre bedstemor. Og blandt de mange tusser finder man en kærlighedserklæring til hendes hedengangne kæreste.
"Jeg elsker Mikkel Niebuhr" stod der således på højre overarm. Linse er ikke en dame, der går rundt og fortryder, så tatoveringen fik lov at blive - om kærlighedserklæringen stadig står der, eller om hun har fået tatoveret den over, vides ikke.
Den tidligere fodboldspiller Allan Nielsen og hans eksfrue Rikke Mai sparede guldet væk, da de giftede sig og fik i stedet en vielsesring, man ikke sådan lige taber i byen.
Datoen for deres bryllup blev skrevet på højre ringfinger. Kærligheden brast, og i dag er han gift med Tina Lund.