Kendte30. marts 2022

Signe Vadgaard indrømmer: Sex med kvinde var svært

Fodboldværten Signe Vadgaard fortæller åbent om, hvordan hun skulle lære sex på ny, da hun fik sin første kvindelige kæreste
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/em-vaerter_praesenteres_tsl_20200128_0046.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Seksualitet er en flydende ting for Signe Vadgaard. Den 37-årige fodboldvært definerer sig hverken som det ene eller andet – hun er interesseret i både mænd og kvinder.

I dag banker hendes hjerte dog kun for hustruen Cathrine Gjørtsvang Vadgaard. Men vejen hen til erkendelsen af, at hun er til begge køn, var ikke så nem.

Det fortæller hun i ”112 for knuste hjerter”.

Signe har spillet fodbold i mange år, og der var en del homoseksuelle kvinder på holdet, så tanken om to kvinder sammen var ikke fjerne for hende. Men der var ingen kvinder, der på det tidspunkt havde givet hende dén følelse i kroppen.

- Det var meget overvældende pludselig at blive forelsket i en kvinde. Jeg havde tænkt tanken. Men der var aldrig nogen piger, der gjorde noget ved mig på den måde, så jeg tænkte ”så er jeg nok hetereo”. Så da det sker, sker det også i en ret sen alder – jeg tror, jeg er en 26-27, da jeg første gang er sammen med en pige, fortæller hun i podcasten.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/em-vaerter_praesenteres_tsl_20200128_0046.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Signe Vadgaard opdagede sent, at hun har et godt øje til begge køn (Foto: Thomas Laursen)

Samfundet i dag er mere åben over for forhold mellem samme køn, men alligevel skulle Vadgaard lige tage tilløb til og overvinde frygten for, hvad omgivelserne ville sige til, at hendes nye kæreste er en kvinde.

- Der var et ekstra lag for mig, for jeg skulle også finde ud af, om jeg ville det her – og det fandt jeg hurtigt ud af, at det ville jeg gerne. Men jeg skulle også lige, fordi jeg netop havde parkeret den her tanke om at være sammen med kvinder, så skulle jeg også lige - acceptere er måske et stort ord - men jeg skulle lige se mig selv i spejlet og spørge mig selv ”er det det, vi gør?” ”Ja, det er det, vi gør”, siger hun og fortsætter:

- Det er kæmpe uanset om, jeg ser mig selv som åben og tolerant, men når du selv står i det, skal du lige have dig selv med. Hvordan vil vennerne og familien reagere og hvad med børn? Fortæller hun.

Signe vidste godt, at hendes første kæreste var til piger, og hun var tryg ved, at hun nok skulle føre hende sikkert igennem. Så hun sprang ud i det og opdagede, at der er stor forskel på den kvindelige og den mandlige anatomi.

- Jeg kunne ikke finde ud af det. Jeg var enormt interesseret i at lære, men jeg kunne slet ikke finde ud af det. Jeg var faktisk den, der tog imod en masse kærlighed, før jeg ligesom kunne finde ud af det … Der er en masse skridt op til selve akten, som er det samme …, fortæller hun.

Hendes andre bekymringer om omverdenens reaktion på det nye forhold var heldigvis ubegrundede. Både hendes venner og familie tog godt imod nyheden.

Da forholdet sluttede efter fire-fem år, var fodboldværten dog i tvivl om, om hun igen skulle gå tilbage til at være sammen med mænd. Om det blot var mennesket, hun var blevet forelsket i.

I dag er hun dog gift med Cathrine Gjørtsvand Vadgaard, som hun har datteren Luca med.

Sponsoreret indhold