Kendte20. februar 2020

Signe Vadgaard rasende over mail fra seer: Nu har han sagt undskyld

Fodbold-værten Signe Vadgaard skal man ikke lægge sig ud med. Det lærte en mandlig seer, hvis klagemail blev delt af tv-værten. Nu har han bedt hende om at fjerne Instagram-opslaget
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/em-vaerter_praesenteres_tsl_20200128_0048_0.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Tv-værten Signe Vadgaard havde ikke meget tilovers for en mandlig seer, der onsdag valgte at sende TV3 Sport en vred klagemail. En mail, som hun ikke var bleg for at dele på sin Instagram-profil, og som har resulteret i, at manden, der går under navnet Christoffer, har sagt undskyld.

Nu har Signe fjernet sit Instagram-opslag med den sure mail og erstattet det med et nyt, hvor hun fortæller, hvorfor hun har slettet det oprindelige opslag med den vrede mail fra Christoffer.

Det har hun valgt at gøre, fordi han både har givet en undskyldning og bedt om at få opslaget fjernet.

- Det har jeg valgt at respektere, selvom jeg 100% står ved mit budskab; nemlig at sætte fokus på et alt for udbredt problem med sexisme og hån, som ofte rammer kvinder, skriver hun.

Du kan læse opslaget her:

Artiklen fortsætter under opslaget...

- Der er et problem med jeres CL (Champions League red.) studie. Pernille Harder er med i studiet. Kvinder skal ikke dække herrefodbold, og kvindefodbold skal afskaffes, skrev Christoffer i sin oprindelige klagemail.

Noget, der udløste en stærk reaktion fra Signe, der på sin Instragram svarede:

- Hej Christoffer. Nu kan jeg ikke tale på den gode Pernille Harders vegne; men herfra én af de andre kvinder der TILLADER sig at dække herrefodbold skal der lyde et kæmpe stort; REND MIG.

Signes seneste Instagram-opslag har resulteret i et utal af positive kommentarer fra følgere, der kalder hendes håndtering af sagen for både "cool", "kompetent" og "god stil".

Sponsoreret indhold