Silas Holst er klar til dommerbordet
LÆS OGSÅ: ”Vild med dans” bliver markant anderledes i år
Lige nu er der stor usikkerhed om, hvem der er med i næste års "Vild med dans".
Det sidste år har værten, Sarah Grünewald, flere dansere og nu også dommer, Anne Laxholm, meldt ud, at de ikke længere skal være en del af programmet.
Det giver plads til nyt blod i det populære TV2-program, og en af dem, der gerne melder sig på banen, er Silas Holst.
- Jeg ville elske en plads, siger Silas Holst, da SE og HØR onsdag spørger ham, om han er klar til at tage en plads ved dommerbordet.
Han var i mange år en fast del af de professionelle dansere i programmet, men for et par år siden valgte han at stopper som danser.
Siden da har han ikke lagt skjul på, at han godt kunne drømme om en plads ved dommerbordet, og måske er det til efteråret, at chancen byder sig.
Som det ser ud nu er han dog allerede booket op til efteråret med en rolle i musicalen "Saturday Night Fever", men hvis TV 2 ringer med et jobtilbud, så er han klar.
- Jeg ville takke ja med det samme, hvis de ringede og spurgte, lyder meldingen fra Silas Holst.