Silas Holst nomineret til en Reumert: - Jeg dør af lykke!
Efter nogle barske år for det danske kulturliv, er der nu særlig stor årsag til fejring.
Og den 12. juni er det kræfterne bag teaterscenen - både foran og bag tæppet - der skal hædres.
I år er det musicalen ”Kinky Boots” på Det Ny Teater, Betty Nansen Teatrets Stolthed og fordom og Jean De France i Grønnegårds Teatret, som har størst potentiel gevinst med to nomineringer hver.
Det skriver Reumert i en pressemeddelelse.
Målløs
39-årige Silas Holst er nomineret til den fornemme pris for Årets mandlige hovedrolle for sin rolle som Simon/Lola i power-musicalen ”Kinky Boots”, der har haft en lang og forrygende sæson på Det Ny Teater.
Artiklen fortsætter under opslaget...
Holst skriver på Instagram, at han er henrykt over muligheden for at kunne få fingrene i den eftertragtede sølvstatuette.
– Det havde jeg lige godt aldrig troet skulle falde min vej, skriver han blandt andet, efterfulgt af hjerteemojis.
– Min krop ryster og mit hjerte er fyldt med Lykke!!!!! Hold da kæft, tilføjer målløse Silas.
Det vælter ind med lykønskninger og krydsede fingre for Silas Holst i kommentarerne under hans jubelopslag.
En af dem er Silas’ dansepartner, tv-vært og redaktør Lise Rønne, som han kyndigt underviste gennem hele seneste sæson af ”Vild med dans”.
– And you did it all by yourself. Så vildt fortjent, kære ven, skriver hun, før Silas svarer:
– Du er vidunderlig, elskede dig.
Årets Reumert-priser vil blive uddelt den 12. juni i Odeon i Odense.