Kendte19. juli 2024

Silas Holst om svær dag: Jens var sådan én, alle gerne ville være

Den 41-årige danser og sanger fik fredag sagt sit sidste farvel til sin gamle kollega og mentor
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Video: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: "Vild med dans"-kolleger tager afsked med Jens Werner: Det føles tomt

Solen skinnede fredag over Sankt Pauls Kirke, da venner og familie sagde farvel til danseren Jens Werner, der døde 9. juli.

Heriblandt var den tidligere ”Vild med dans”-danser Silas Holst, der var mødt op for at mindes og hylde sin gamle læremester.

- Han var en fantastisk mand og en gigantatlet, der vandt alt.

- I 90’erne og 00’erne var han jo bare gud i danseverden i Danmark. Han var min gamle træner og indbegrebet af disciplin, sagde han til SE og HØR før bisættelsen.

STRAX - STRAX - STRAXBilledet er sendt direkte fra kameraet, derfor er det ikke billedbehandlet. Skal ikke anvendes til printFOTO: HANNE JUUL/ ALLER FOTO & VIDEO
- Jeg har lyst til at hylde Jens, hans fine liv og hans karriere. Og jeg har lyst til at kramme Annette og børnene, fortalte Silas Holst SE og HØR.

Jens Werner er den mest vindende danser i danmarkshistorien med flere mesterskaber i både ind- og udland.

Han blev blandt andet verdensmester i selskabsdans i 1994.

Holst nåede ikke at få sagt farvel til Jens Werner, men gennem det seneste år, nåede de at snakke en masse, hvilket han i dag sætter stor pris på.

Spurgt ind til om Werner også var et forbillede for Holst i en ung alder, faldt svaret prompte.

- Ja, for pokker da. Han var sådan en, alle gerne vil være.

Jens Werner blev 59 år og døde efter et længere kræftforløb. Han efterlader sig hustruen Anette og sine to børn, Isabella og Nikolai.

Sponsoreret indhold