Kendte18. marts 2019

Silas smider kærestekiloene

Der blev hygget igennem, da den 36-årige musicalstjerne Silas Holst faldt for kæresten Nicolai. Men nu er der kommet andre boller på suppen.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/silas_holst_3.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Det var ikke helt nok med kærlighed og kildevand, da Silas Holst sidste år faldt for Nicolai Schwartz. Der blev nemlig også kørt noget mad og drikke indenbords, og det satte sig på sidebenene.

– Jeg har taget 13 kilo på, efter at jeg mødte Nicolai, og jeg tænkte, at det var rarere at danse rundt uden dem. Nu er der røget syv kilo, så der er seks kilo tilbage, afslørede Silas Holst, da han var til første prøvedag på musicalen ”Flashdance”, hvor han har den mandlige hovedrolle.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/flashdance_-_sicilia_gadborg_og_silas_holst.jpg
 (Foto: www.miklosszabo.com)

Silas og Nicolai bor endnu ikke sammen, men der er masser af plads i Brønshøj, hvor Silas bor med sin regnbuefamilie, som inkluderer børnene Maggie My på fire og Bob Jones på to år, og ekskæresten Johannes Nymark og børnenes mor Louise Mahnkopf.

– Vi vil alle sammen gerne være sammen med børnene hver dag, så det fungerer godt lige nu. Det er nærmest som et kollektiv, siger Silas Holst.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/silas_holst_og_nicolai_schwartz.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Efter at Silas Holst og Nicolai Schwartz, 33, blev kærester, hyggede de sig lige lovlig meget. Derfor er parret nu gået på kur for at komme de overflødige kilo til livs. (Foto: Thomas Laursen)

”Flashdance” har premiere i Aarhus i april, hvorefter der er premiere i København i juli.

Vi har besøgt "Flashdance"-skuespillerne. Det kan du se billeder af herunder:

Læseprøve: Flashdance The Musical

Sponsoreret indhold