Kendte3 timer siden

Simba-prisen-vinder Jacob Krull langer ud efter Camma: Det er fordomsfuldt

Ifølge prisvinderen Jacob Krull er et af budskaberne, der stod på Cammas kjole i den fordomsfulde ende
Jacob Krull, også kendt som Jaxstyle, vandt prisen "Årets brug af stemme" til Simba-prisen 2024.
Jacob Krull, også kendt som Jaxstyle, vandt prisen "Årets brug af stemme" til Simba-prisen 2024.
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: Smidt ud fra Simba-prisen: Det stod der på hendes kjole

Bølgerne gik højt til Simba-prisen, da DR-kendissen Camma Okami blev smidt ud allerede inden showet blev skudt i gang.

Her mødte hun nemlig op på den røde løber i Operaen i en lang sort kjole tilklistret med flere politiske budskaber, der blandt andet støttede op om minoritetsgrupper, klimaet og LGTB+ personer.

Beslutningen har sidenhen skabt røre på sociale medier, hvor flere kendisser har bakket op om Cammas kjole-”stunt”.

Retter kritik

Alligevel retter en af vinderne til prisshowet Jacob Krull - også bedre kendt som Jaxstyle – særligt kritik mod et af budskaberne på kjolen.

Se kjolen herunder:

Her står Camma på den røde løber til Simba-prisen, inden hun blev smidt ud.
Her står Camma på den røde løber til Simba-prisen, inden hun blev smidt ud.
 Foto: Mikael Rieck

Han peger nemlig på, at budskabet, der støtter op om LGBT+ personer og samtidig kritiserer ”gamere” for at tie om emnet, er skrevet, fordi hun har et begrænset kendskab til branchen.

- Jeg er 99% sikker på, at Camma ikke har siddet og set alle gaming-livestreams. Så jeg synes, det er fordomsfuldt, mere end det er rigtigt, siger han til SE og HØR.

Ifølge Krull er der nemlig allerede én af hans kolleger ved navn Marie-Louise Watson, der løfter opgaven og tager snakken op om LGTB+ personer.

Vi må gerne fejre os selv

Til Simba-prisen vandt Jacob Krull selv prisen ”Årets brug af stemme”, fordi han i løbet af året italesatte psykisk mistrivsel på sin platform.

I den forbindelse pointerer han dog, at han ikke mener, at det er muligt for influencere at tage alle politiske budskaber op, men derimod kun udvælge enkelte.

- Det er ikke rigtig muligt for os ”creators” at prædike 50-100 forskellige agendaer på din profil, så bliver folk jo helt forvirret. Derfor synes jeg det er meget fair, at man indskærper et par mærkesager, som man selvfølgelig vælger at fokusere på, siger han.

Og selvom han overordnet set er enig med Camma i, at det er vigtigt at bruge sin platform til at gøre en forskel, så synes han dog, der skal være plads til at gennemføre et show, der hylder influencere for deres arbejde.

- En dag om året, må vi jo gerne lige fejre os selv. Så har vi jo 364 andre dage, hvor man kan gøre en reel forskel for andre, siger han.

Sponsoreret indhold