Kendte11. april 2025

Simon Kvamm jubler på Instagram: Det havde vi aldrig drømt om

Simon Kvamm kan sælge billetter som ingen anden. Nu melder han om ekstra-ekstra-ekstra koncert
Simon Kvamm til "X Factor".
Simon Kvamm til "X Factor".
 Foto: Søren Jul Lamberth

LÆS OGSÅ: Efter stor efterspørgsel: Simon Kvamm vil omdanne Royal Arena til en kirke

- Føj for fanden, hvor gik det stærkt med billetsalget, lyder det fra Simon Kvamm.

Sådan sagde Simon Kvamm for over en måned siden, da hans kirke-turné var udsolgt på ingen tid.

Derfor besluttede han at lave en kæmpe ekstrakoncert i Royal Arena, og nu er den minsandten også udsolgt på ingen tid.

- Min agent Sarah og jeg havde tænkt tanken, at man måske skulle være så dristig at booke to datoer i Royal Arena, men vi havde sgu aldrig drømt om at det skulle blive aktuelt SÅ hurtigt, skriver han på Instagram fredag eftermiddag.

- Sikke et eksperiment….jeg er rørt og rystet!, skriver den tidligere "X Factor"-dommer.

- ...på tirsdag kl 10 starter det officielle billetsalg til en ekstra ekstra ekstra koncert på min kirketour.

Han har tidligere afsløret, at han under koncerten i Royal Arena vil få selskab af nogle af de musikere og sjove mennesker, han gennem tiden har arbejdet sammen med og vil spille et udvalg af alle sangene.

Fra Nephew til De eneste to til Hugorm, må man formode og måske med et besøg af Frank Hvam.

Han lægger ikke skjul på, at det er et eksperiment, og at han er spændt på, om han kan indfri sine forventninger til arrangementet og ikke mindst gennemføre uden at tude.

Sponsoreret indhold