Simon Kvamm køber palæ
Snart kan Kvamm og Hvam tage en dram i Dragør.
For den 44-årige Nephew-forsanger, Simon Kvamm, har sammen med sin to år yngre hustru, Stine Ellerbæk, købt et palæ i Dragør, hvor en stribe af kendte ud over Frank Hvam bor:
F.eks. Lene Beier, Ulla Essendrop, Lene Espersen, Karen Jespersen og James Sampson.
Angora-drengen har betalt 9,5 mio. kr. for et palæ med hele 242 kvadratmeter bolig og 91 kvadratmeter kælder. Desuden er der en uudnyttet tagetage på 60 kvadratmeter.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Simon Kvamms palæ ligger i tredje række fra kysten. (Foto: Skraafoto/Kortforsyningen.dk)
Lene Beier: Fuldstændig forelsket i sit hjem
Simon Kvamm har i forbindelse med købet lånt 7,6 mio. kr. i Jyske Realkredit til en rente på under nul. Desuden er der gennem Jyske Bank tinglyst et pantebrev på 811.000 kr.
De seneste år har Simon Kvamm, hustruen og to døtre boet i surferparadiset Klitmøller.
Men nu kan familien kalde Amager for deres hjem.
Vil du læse meget mere om de kendte hver eneste uge? Så bliv fast abonnent på SE og HØR.