Simon Stenspil efter mareridtsferie: - Min krop er stadig mærket
LÆS OGSÅ: Efter mareridtsindlæggelse: Simon Stenspil giver opdatering fra hospitalet
De seneste uger har bestemt ikke været uden udfordringer for Simon Stenspil.
Under en familieferie til Thailand blev skuespilleren nemlig ramt af denguefeber, og det resulterede i, at han måtte tilbringe otte feriedage i en udenlandsk hospitalsseng. I dag er Simon Stenspil udskrevet og tilbage i Danmark, men sygdommen har sat sine spor.
Det fortæller han i et opslag på Instagram.
– Min krop er stadig mærket af den lille åndssvage myg. Jeg sover mellem 10 og 12 timer hver nat og er helt smadret!
– Musklerne forsvinder virkelig hurtigt når man ligger helt stille i 10 dage, og det ka' mærkes! Jeg har tabt 8 kilo, og skal virkelig i gang med at få trænet hele kroppen op igen, skriver han.
Var ramt i 17 dage
Simon Stenspil var sammenlagt syg i 17 dage under ferien, som han skulle tilbringe med sin kone Anna Stokholm og sønnen Ziggy Bob. Og derfor lægger han heller ikke skjul på, at ferien har været en af de kedelige af slagsen.
– Jeg nåede at få 1 enkelt dag i solen inden vi fløj hjem … SKØNT, men måske ikke helt den tur vi havde drømt om, skriver han og takker sine følgere for de mange søde beskeder, han har fået, mens han har været syg.
– Tusinde tak til alle jer som har skrevet og ønsket mig go’ bedring! Det var bestemt med til at holde humøret oppe i sygesengen! Jeg vender stærkere tilbage.
Selv om Simon Stenspil endnu ikke helt er på toppen, har han dog én ting, han han glæde sig over. Tilbage i november afslørede hans kone, Anna Stokholm, nemlig, at hun er gravid, og at de venter deres barn nummer to.