Kendte14. maj 2020

Simone Egeriis er gravid igen

Den tidligere barnestjerne bliver mor for anden gang til juli
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bb-65199.jpg
 Foto: Niels Henrik Dam

Der er familieforøgelse på vej hos Simone Egeriis Sahin, 28 - og der går ikke længe, før den skønne sangerinde kan kalde sig mor til to.

- Ville lige fortælle jer alle, at jeg venter endnu et lille mirakel til juli, afslører hun således på Instagram – efterfulgt af et blåt hjerte.

Samtidig viser hun babybulen frem i en kropsnær kjole.

Artiklen fortsætter under billedet.

Simone og hendes seks år ældre mand Ali Egeriis Sahin, som hun blev gift med i 2016, har i forvejen datteren Enya på to et halvt år. Datteren er opkaldt efter sangerinden med samme navn.

– Ja, og det skyldes, at da min mor var gravid med mig, hørte hun meget Enya, som jo har en fantastisk smuk stemme, sagde den tidligere Melodi Grand Prix-deltager dengang til sn.dk.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/5s5z5149.jpg
 Foto: Evan Henningsen
Sanglærken sagde den 27. august 2016 ja til Ali Egeriis Sahin. Parret blev borgerligt viet, og festen efterfølgende var både med danske og tyrkiske traditioner. Ali har nemlig tyrkiske aner. Foto: Evan Henningsen

Om den kommende baby også bliver opkaldt efter en sanger, må tiden vise.

Egeriis blev landskendt da hun som 12-årig vandt "Scenen er din" med sin version af "Vindens farver" fra Disney-filmen "Pocahontas".

Siden har hun deltaget i Dansk Melodi Grand Prix tre gange, senest i 2016.

Sponsoreret indhold