Kendte2. maj 2023

Simply Red-frontmand Mick Hucknall afslører: – Jeg har været i seng med mere end 1000 kvinder

Det er ikke ukendte kvinder, den aldrende Simply Red-forsanger har fået i folden i sin tid som sangstjerne
Mick Hucknall har levet et vildt liv som forsanger for Simply Red.
Mick Hucknall har levet et vildt liv som forsanger for Simply Red.
 Foto: Henning Kaiser/AP/Ritzau Scanpix

Gennem 38 år har Mick Hucknall været kendt som den rødhårede forsanger for det legendariske, britiske popband Simply Red.

Og det har ikke været uden frynsegoder for den i dag 62-årige sanger.

For udover at have solgt mere end 50 millioner albummer, så har Mick Hucknall også fået tiltrukket et par attraktive kvinder igennem sin karriere.

Det afslører han over for The Sun.

Mere end 1000 kvinder skulle sangeren have haft sex med gennem sit liv. På en god dag kunne han nå at dyrke lagengymnastik med hele tre kvinder.

– Jeg var på turné rundt i hele verden, og jeg var single, ungkarl, og jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg havde gang i. Jeg havde det bare godt. Jeg kan godt lide at have det godt, udtaler Mick Hucknall.

Blandt de mange kvinder har Mick Hucknall blandt andet været sammen med skuespiller Catherine Zeta-Jones, danske Helena Christensen og tennisspilleren Steffi Graf.

Mick Hucknall har i den grad levet et rock 'n' roll-liv, hvor han både har nedlagt mange kvinder, samt taget heroin og kokain i lange baner mixet med en god omgang alkohol.

– Hvis du kun lever en gang, så er det godt at prøve og have en masse oplevelser, som livet tilbyder dig, fortæller han.

I dag lever Mick Hucknall et noget anderledes liv. Han er gift med kunsthandleren Gabriella Wesberry, og sammen har de den 15-årige datter, Romy.

Rock 'n' roll-livet er pakket væk, og i stedet nyder Simply Red-sangeren en halv flaske vin om dagen med sin kone samt fisker og har netop udgivet et nyt album.

– De dage er langt væk. Jeg savner dem ikke. Jeg er et meget bedre sted, end jeg nogensinde har været, har han fortalt om sin nuværende livsstil.

Sponsoreret indhold