Sisse Marie Søby har født 20 dage over termin: Ar fra en lille viking

LÆS OGSÅ: Svært at holde hemmeligt længere: MGP-stjernen Sisse Marie Søby er gravid
Der er helt sikkert en baby, der lige nu har brug for Sisse Marie Søby.
Sangerinden og skuespilleren har nemlig endelig fået sin egen lille familie.
Sisse Marie fødte 8. juni en lille pige, som hedder Thora Mai, fortæller hun på Instagram, hvor hun har godt 52.500 følgere.
– Vores lille vikingepige tog sin tid, hun kom 20 dage over termin. Selv om intet gik, som planlagt, og jeg har flere ar fra kampen, end jeg forventede, så er vi alle glade og sunde nu.
Thora Mai vejede næsten 4,6 kilo ved fødslen og var 57 centimeter lang.
– Kom ikke her igen og sig, at plantebaserede babyer er små, tilføjer Sisse Marie i opslaget med den glædelige nyhed om familieforøgelsen.
– Tak for alle jeres beskeder. Jeg måtte forlade min telefon og fokusere på min lille familie. Det er så skørt, at jeg kan sige det nu. Jeg er taknemmelig og i flow. Nu er det tid til at komme sig og hvile.
Sisse Marie Søby afslørede i februar nyheden om den lille ny.
Se opslaget om fødslen her:
38-årige Sisse Marie Søby har bosat sig i USA sammen med sin mand, Alexander Branderup, og i staterne har hun brugt sin tid på meget andet end musik.
Med drømmen om store roller på amerikanske film gik hun nemlig til skuespillet, og har de seneste år medvirket i filmene ”Siren” og ”Rebel Moon”.
De fleste blev måske også en kende overraskede, da hele Danmarks Sisse Marie Søby dukkede op i YouTube-serien fra ”The Portal” – et hippiekollektiv, hvor der foregik ting og sager, og hvor den tidligere MGP-stjerne eksempelvis kunne opleves i en ganske opsigtsvækkende healingsession med sin veninde i baghaven.