Kendte4 timer siden

Sisse Sejr-Nørgaard vælter sig i kendisstøtte – og ekspert forstår intet

Over 4000 har givet Sisse Sejrs udtalelse på Instagram et like. Både kendte og ukendte har givet et støtte-like. Noget som kommunikationsrådgiver i WeDoCommunication, Anna Thygesen, ikke forstår meget af
Sisse Sejr-Nørgaard virker ikke til at stå helt alene, efter det er kommet frem, at hun har stalket og chikaneret en af Esben Bjerres kvindelige bekendtskaber.
Sisse Sejr-Nørgaard virker ikke til at stå helt alene, efter det er kommet frem, at hun har stalket og chikaneret en af Esben Bjerres kvindelige bekendtskaber.
 Foto: Mikael Rieck, Lars H. Laursen, Hanne Juul & Søren Jul Lamberth

LÆS OGSÅ: Mystik om Sisse Sejr: Hvem dækker hun over?

Problemer i ægteskabet og alvorlig sygdom i familien var blandt andet nogle af årsagerne til, at Sisse Sejr-Nørgaard reagerede ”helt åndssvagt”, da hun i perioden 15. juli til 23. august 2024 udsatte en kvinde for omfattende og systematisk chikane.

Kommunikationsrådgiver Anna Thygesen var uimponeret over hendes Sisse Sejrs udtalelse, og mente mere, at der var tale om en søgen efter sympati, end en undskyldning til offeret i sagen.

Og noget kunne tyde på, at det da på sin vis også har virket. Der er knap 4500 profiler, som tirsdag aften har liket opslaget– heriblandt en række kendte ansigter.

Plagiatdronning, ægtemand, skuespiller og tv-vært på listen

Foruden støtten fra Esben Bjerre, har Sisse Sejr-Nørgaard også modtaget et like fra en, som i den grad ved, hvad det vil sige at stå midt i orkanens øje.

Katherine Diez, som for et par uger siden fik en hjernerystelse, da hun gik ind i en dørkarm, har i løbet af de seneste 24 timer fundet Instagram frem for at smide et like.

Det samme har også Sarah Grünewald, Pelle Peter Jencel og Sofie Lassen-Kahlke.

Sisse Sejr-Nørgaard står ikke helt alene i shitstormen. I hvert fald ikke, hvis man skal bedømme ud fra antallet af likes på opslaget.
Sisse Sejr-Nørgaard står ikke helt alene i shitstormen. I hvert fald ikke, hvis man skal bedømme ud fra antallet af likes på opslaget.
 Foto: Søren Jul Lamberth, Lars H. Laursen, Mikael Rieck & Hanne Juul

Andre velkendte navne, som støtter Sisse Sejr med et like, er blandt andet Ditte Giese, Anders Langballe, Stine Bolther og Signe Amtoft.

”Hvor er solidariteten med offeret?”

De over 4000 likes på opslaget undrer kommunikationsrådgiver Anna Thygesen.

Det skriver hun både på Facebook og Instagram.

- Undskyld på forhånd, hvis jeg ødelægger den gode stemning herinde. Men hvad får mere end 4.300 personer til at like Sisse Sejrs post fra i går, hvor hun erkender sig skyldig i at have stalket og chikaneret en kvinde digitalt?

- Jeres ❤️ til hendes forklaring er jo en direkte 👎🏻 til offeret, den forurettede 😳

- Som kommunikationsrådgiver må jeg sige, at mediepersonligheden Sisse Sejr til dels er lykkedes med sin kommunikationsstrategi i det kriserespons, hun har lagt op på sin Insta-profil. Mere end 4000 likes

Anna Thygesen kalder det overraskende, at så mange mennesker synes, at Sisse Sejrs handlinger ”er superfjong”.

Faktisk er hun målløs over de mange likes og spørger efter solidaritet med offeret.

- Hvad blev der af den ellers så feminine adfærd: hvis du ikke har noget godt at sige, så lad være (med at like)? Synes I den med popcornfeedet var sjov? Det er det ikke, det er bare et greb til at holde kritiske kommentarer væk.

Sponsoreret indhold