Kendte16. marts 2022

Sisse Sejr: Var ødelagt da Esben stoppede forholdet

Sisse Sejr åbner op for sin hjertesorg, og hvordan hun tog det, da hendes ægtemand Esben Bjerre gik fra hende i starten af deres forhold.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Radio- og tv-værten Sisse Sejr fortæller om sine erfaringer med at blive droppet i det nyeste afsnit af ”112 for knuste hjerter”.

Hun fortæller blandt andet, at hun efter et hårdt break up i starten af sine 20’ere, slet ikke kunne forstå et nej og bombardere ekskæresten med beskeder og opkald, selv om hun blev bedt om at lade være.

Skrev konstant

Hun fortæller værten Maria Jencel, at det var et forhold, hvor hun dengang mente, de passede perfekt sammen. De to går på journalisthøjskolen sammen, og i to år dannede de par.

– Men der var nogle issues til sidst, og der begyndte at være noget murren i forholdet, og da han kom hjem til mig en dag, og han ikke tog overtøjet af, så vidste jeg godt, hvad det betød fortæller hun.

Og ganske rigtigt, kæresten slog op med Sisse, men selv om han ikke ville være i et forhold med hende, så stoppede det ikke Sisse Sejr. Hun blev ved med at skrive beskeder, lange breve og ringe til ham, for at få ham tilbage.

Fandt sammen igen

– Jeg er den mest tilgængelige ekskæreste, og han beder mig hele tiden om at lade være, fortæller hun.

Hun dukker op til hans fødselsdag, selv om de ikke er slået op, og hun græder hver dag, mens beskeder bliver sendt afsted. Til sidst finder hun ud af, at hun skal stoppe med kontakten, og der begynder ekskærestens interesse at komme tilbage.

– På et tidspunkt er der en portvagt på mit arbejde, der ringer dernede fra og siger, der er besøg til mig. Så står han der med en buket tankstationsblomster og siger: ”Jeg savner dig så meget”.

Esben Bjerre slog op

De to finder sammen igen, men efter halvandet år går de fra hinanden. Til gengæld har Sisse Sejr på det tidspunkt lært, at hvis hun bliver slået op med og vil have fyren tilbage, så skal hun gøre det stikmodsatte af, hvad hun gjorde første gang.

– Esben og jeg starter med at se hinanden og så fra den ene dag til den anden så knækker det for ham.

Hun fortæller, at han også har et andet menneske i sit liv på det tidspunkt, han ikke helt kan finde ud af at gøre det færdigt med, og derfor stopper han forholdet til kollegaen, mens de begge arbejder på P3.

– Så rammer jeg bare snotten lige i kantstenen. Jeg bliver fuldstændig kørt over, og jeg græder og tror aldrig, det bliver godt igen, fortæller Sisse Sejr.

Lærte af sidste gang

Men der sket en forskel på de ti år, siden Sisse for første gang opdagede den sindssyge, det kan medbringe at være hjerneknust. Denne gang sørger hun for ikke at være tilgængelig for Esben. Hun har lært, at hvis hun skal have ham tilbage, skal hun være utilgængelig.

– Der går ikke mere end et par uger, før han begynder at ringe udenfor arbejdstid.

– Det var svært for mig ikke at kontakte ham for at fortælle ham, det var et forkert valg, han havde truffet, men jeg gjorde det ikke, fordi utilgængeligheden virkede.

https://imgix.seoghoer.dk/20190813_dm_once_upon_a_time_in_hollywood_007.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Sisse Sejr er til dagligt gift med podcast-værten Esben Bjerre Foto: Dan Mariegaard

Og det gjorde det. For parret har været sammen de sidste ti år, er blevet gift og har to døtre sammen.

– Vi har da haft kæmpe kriser, og jeg tror måske også godt jeg kan falde tilbage i den gamle og overdynge ham med kærlighed, men vi er stadig sammen, og det vil jeg rigtig gerne forsætte med.

Sponsoreret indhold