Sisse Sejrs offer ødelagt af stalking: Så hårde er reaktionerne

LÆS OGSÅ: Sisse Sejrs stalking har ødelagt alt: "Det er definitivt slut"
- Som offer er man i en ekstremt sårbar position allerede, og denne behandling har været decideret ødelæggende for mit mentale helbred, lyder det blandt andet i et opslag fra den madanmelder, der nu er stået frem som offeret for Sisse Sejrs stalking.
Efter den tidligere DR-vært i denne uge blev idømt 30 dages betinget fængsel for sin chikane, har "Emma" fortalt, hvor hårdt det har været for hende som modtager.
Reaktionerne på opslaget er mange - og meningerne er delte. Mens flere lægger støttende kommentarer med hjerter, klapsalver og "godt brølt", er der også en stor mængde reaktioner med kritisk ordlyd.
De angriber offeret for at have haft affæren med Esben Bjerre, som Sisse Sejr beskrev i retten.
- Hvad med dem der har været udsat for utroskab. Har du råd til dem om den skræmmende oplevelse, skriver en Instagram-bruger spydigt, mens flere stemmer i:
- Lad være med at spille offer. Alle valg har en konsekvens, og det har I begge måtte sande på den hårde måde. Selvindsigt er en fed ting, når man bruger den. Så husk at bruge den, og stop med at tage andre kvinders mænd.
- Manden har i den grad et ansvar, men det har du bestemt også. Du har brudt ind i en familie, hvor der er børn. Mænd er der nok af, også en til dig, der ikke allerede er gift.
- Det virker umiddelbart som en sag, der består af tre mennesker med mangel på et moralsk kompas. Men respekt for at du lader kommentarfeltet stå åbent.
Størstedelen af de negative kommentarer ser dog ifølge SE og HØRs gennemgang ud til at komme fra anonyme profiler med meget få følgere.
De fleste andre, der også har høstet mange positive tilkendegivelser i form af likes, kommer derimod fra ægte profiler, hvoraf flere af dem er verificerede.
Forfatter og feminist Sofie Riise Nors, politiker Rosa Lund og makeupartist Morten Kongsbak har lagt hjerter, mens andre skriver mere uddybende kommentarer for at udpensle deres støtte til "Emma".
- Den behandling, du har fået, har været helt og aldeles rædselsfuld - jeg håber, du bliver passet på af dine kære. Tak, fordi du anmeldte sagen og derved gav alle, der bliver stalket, en stemme, da oplevelsen ofte bliver nedgjort.
- Stalking er aldrig okay, og man kan ikke "tage" noget, der ikke er tilgængeligt. Patetisk, som verden altid vender blikket væk fra manden i midten. Alt godt til dig.
- Tusindvis af mennesker oplever ægteskabelige kriser og utroskab. Alligevel og naturligvis er det de allerfærreste, som dealer med det ved at udføre stalking, identitetstyveri og chikane. Og det er fordi det både er ulovligt og dybt krænkende og ødelæggende- det ved fleste mennesker.
- Jeg er helt på din side og håber, du har bedre veninder omkring dig - end dem, din stalker har!