Kendte31. marts 2019

Sjørslev smaskforelsket: Hun er smuk og dejlig

Vi springer ud før træerne, lød det i sidste måned, da Lasse Sjørslev og Josefine Høgh annoncerede deres kærlighed. Nu åbner de op om forholdet.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lasse_sjoerslev_og_josefine_hoegh_0.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Det var med den milde forårsbrise i håret, brede smil og gnistrende øjne, at DR-darlingen Josefine Høgh og TV2’s ankermand Lasse Sjørslev ankom til TV2-kollegaen Janni Pedersens bogreception forleden.

Tæt omsluttet af hinanden stod de og lyttede, mens Janni Pedersen og hendes mand, Kim Faber, blev interviewet på scenen.

Høgh med sin ene hånd dybt begravet i Sjørslevs baglomme, han med armen om nakken på hende.

Et kys i de lyse lokker vidnede om en nyforelskelse af de helt store.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lasse_sjoerslev_og_josefine_hoegh_0.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Det nyforelskede par havde svært ved at holde fingrene fra hinanden, da de forleden tog til bogreception på Janni Pedersen og Kim Fabers nye krimi ”Vinterland”. Læs mere om receptionen på side 48. (Foto: Kaspar Wenstrup)

45-årige Lasse Sjørslev og 29-årige Josefine Høgh stødte på hinanden flere gange i arbejdsøjemed, og så opstod der sød musik.

– Prøv at se på hende, hun er jo så smuk og sød og dejlig. Vi har det rigtig hyggeligt og dejligt sammen, siger Lasse og hiver kærligt fat i Josefine og gør opmærksom på, at han står og skamroser hende.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lasse_sjoerslev_og_josefine_hoegh_1.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

– Lasse er et godt menneske, og så giver resten sig selv, grinede Josefine forlegent over den store interesse for deres forhold. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Tager en dag ad gangen

Parret har base i hver sin ende af landet, men logistikken er intet problem.

– Vi ses, når vi har fri. Vi har stor grad af fleksibiltet, så det fungerer upåklageligt, siger sportsværten.

Om de skal flytte sammen i fremtiden, har de ikke fundet ud af.

– Vi har lagt planer for weekenden, det er det, griner Josefine, mens Lasse supplerer:

– Vi tager en dag ad gangen, og så må vi se.

Sponsoreret indhold