Skal Charlotte Lytton Kejser betale kæmperegning? Her falder dommen
LÆS OGSÅ: Charlotte Lytton Kejser efter datterens brud
Charlotte Lytton Kejser har brugt det meste af sin dag i Retten i Helsingør - og for en kort stund havde hun af kedelige årsager sin datter med som selskab.
Amalie Szigethys mor er nemlig blevet sagsøgt for at lease en bil til sin datter, som moderen ikke har betalt for.
Beløbet, som firmaet City Leasing Aps sagsøger moren for, lyder på intet mindre end 120.000 kroner plus renter. Men der kom ingen afklaring i dag.
Ifølge dommer Iben Linn Jørgensen kan Charlotte Lytton Kejser først regne med at få svaret om en måned. Om fire uger fra i dag fredag, hvor retssagen fandt sted, vil der falde en afgørelse i sagen, lød det fra dommeren.
Og selv om Charlotte Lytton Kejser, som er i centrum for sagen, ikke har skænket retssagen en tanke, siden den begyndte, så har hun forberedt sig på, at den kan gå flere veje:
- Hvis jeg vinder den, så bliver jeg selvfølgelig glad, men hvis jeg taber den, så kan jeg godt finde på at anke til landsretten, siger hun til SE og HØR og tilføjer:
- Jeg håber virkelig, at retfærdigheden sejrer.
Da SE og HØR i dag var til stede i retten, kom der flere detaljer frem om den indviklede sag.
Forklaringerne lader er nemlig ikke ens. Du kan læse mere om hele den spegede sag her.