Dagens vigtigste afstemning: Skal der være chips til julemiddagen?
I aften sætter tusindvis af danskere sig rundt om julebordet for at kaste sig over and, gås, kalkun, flæskesteg og brunede kartofler, inden der skal danses om træet og åbnes gaver.
Nåeh ja… for ikke at nævne at danskerne også fylder sig med en god håndfuld chips, godt dyppet i den brune sovs. Eller? Er vi helt galt på den?
Længe har vi nemlig diskuteret, om den klassiske kartoffelchips var en velkommen gæst ved julebordet – og nu skal vi altså have det afgjort én gang for alle.
Artiklen fortsætter under billedet...
Hos nogle - blandt andet vestjyderne - er det de klassiske MENY-chips, der skal serveres sammen med julemaden. Foto: SE og HØR
Deltag derfor i juleafstemningen herunder og fortæl, om du mener, chipsen skal være en del af julemiddagen juleaften.
En analyse foretaget af COOP’s analyseafdeling fra december sidste år viste, at kun 15 procent af danskerne satte tænderne i chips ved julebordet, og at det var nordjyderne, der lod til at være allergladest for det sprøde tilbehør.