Kendte12. februar 2022

Skal du have opfrisket hukommelsen? Få et overblik over "Borgen" sæson 1-3

Det er 12 år siden, at danskerne første gang stiftede bekendtskab med Birgitte Nyborg, samt hendes dengang nystiftede regering med partiet De Moderate i spidsen, og rigtig meget vand er løbet i åen, før vi søndag endelig får et gensyn med DR’s megahit ”Borgen”. Bliv klar til den fjerde sæson ”Borgen - Riget, Magten og Æren” lige her.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Birgitte Nyborg Christensen kunne i skikkelse af Sidse Babett Knudsen i første sæson af ”Borgen” stolt træde frem foran pressen på Amalienborg som Danmarks første kvindelige statsminister.

Herefter fuglte en hale af skandaler, sejre, og politiske stridigheder efter den fiktive statsminister.

Har du ikke lige tid i kalenderen til at suse gennem alle tre sæsoner af DR's største seriehit, så kan du få et overblik her.

Første sæson - familielivet i fare

Hurtigt bliver det svært for hende både at jonglere privatlivet – bag parcelhusets trygge vægge er hun gift med Phillip, og sammen har de Laura og Magnus – men også at forblive venner med sine politiske kollegaer og forhenværende modstandere, der nu eksempelvis er ansat som chefredaktør på den hårdtslående tabloidavis Ekspres.

Michael Laugesen, der spilles af Peter Mygind, er i starten af ”Borgen” formand i Arbejderpartiet, før han bliver statsminister Nyborgs stygge pressefjende nummer ét.

- Han vil ha’ dit hoved på et fad, siger Bent Sejrø, Birgitte Nyborgs nære ven og politiske rådgiver, før hun svarer:

- Det er sgu da ikke mig, der har ødelagt hans politiske karriere. Han eget parti har fyret ham.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/borgen_0.jpg
 Foto: DR, Mike Kollöffel

Nyborg har knap vundet valget, før problemerne hober sig op - også på hjemmefronten. (Foto: DR, Mike Kollöffel)

Katrine og kreditkortsskandalen

Katrine Fønsmark har gevaldigt fart på karrieren som tv-værtinde på TV1’s nyhedsudsendelse hver aften, men hun er også gravende magtkritisk vagthund i marken, og får hele tiden nys om en række saftige bøffer.

Tre dage før valget, der sikrer Nyborg magten, må vi forstå at Katrine Fønsmark har haft en længerevarende affære med Ole Dahl, der er pressechef for den siddende statsminister Hesselboe – vel og mærke samtidig med at hun slagter hans politiske udfordrer på live-tv.

Da Ole Dahl stort set midt i deres hemmelige hyggestund pludselig omkommer af et hjertestop, går Fønsmark i fuld panik og tilkalder sin eksflirt Kasper Juul – spindoktor for De Moderate og Birgitte Nyborg.

Kasper Juul – som spilles af Pilou Asbæk – redder den smukke jomfru i nød, men han ser samtidig sit snit til at nappe den kvittering, der afslører Lars Hesselboes misbrug af offentlige midler. Han har nemlig købt Mulberry-tasker til sin kone for statens penge.

Og så har Kasper Juul endelig deres perfekte es. Men først skal han overbevise den moralske Birgitte Nyborg om at bruge det i ”krigen”. Og så er det måske i virkeligheden nemmere bare at gå til sin gamle partisoldat på Ekspres – Michael Laugesen.

- Jeg vil skilles

Juul ryger fredspibe med chefredaktøren, som han selvfølgelig forærer historien om Hesselboe, der har hapset af kassen.

Efter valget begynder Birgitte Nyborgs ægteskab for alvor at krakelere, og i mellemtiden skal hun tackle en alvorlig lækage til medier, der nu afslører, at det amerikanske forsvar benytter Thulebasen som mellemlandingsstation til ulovlige CIA-fanger, og nu må statsministeren fyre sin første løgn afsted.

Se gennemgang af første sæson her:

Phillip – Birgittes mand – får et flot job som chef for en teknologivirksomhed. En virksomhed, der samtidig tjener penge på en beslutning, som hun har taget. Og det ser sgu ikke godt ud.

Fordi hun ikke kan få sig selv til at fyre forsvarsministeren, går det ud over stakkels Phillip – som endda har været i Børsen med sit fornemme jobskifte.

I slutningen af første sæson ser vi derfor Phillip forlade Birgitte Nyborg på kontoret i statsministeriet med ordene:

- Jeg vil skilles. Så hurtigt som muligt.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/borgen_1_0.jpg
 Foto: DR, Mike Kollöffel

Birgitte Nyborg må se sin politiske karriere gå ud over privatlivet og ægteskabet.
(Foto: DR, Mike Kollöffel)

Anden sæson - Skandaler, affærer og selvmord

Mens Birgitte Nyborg i anden sæson af ”Borgen” stadig er statsminister, bliver hun udfordret af Phillips nye kæreste, Cecilie, på hjemmefronten.

Hun er nemlig god til at lave mexicansk aftensmad sammen med Magnus og Laura, og Nyborg har som bekendt ikke engang tid til at købe julegaver og spille Ludo.

På Christiansborg er hun presset af Troels Höxenhaven – spillet af Lars Brygmann, der er justitsminister – men en besværlig én af slagsen – og som helt åbent bedyrer, at han gerne vil have posten som statsminister.

I mellemtiden er der dog råd for den slags – Laugesen arbejder nemlig på en historie om Höxenhavens hemmelige dobbeltliv og homoseksuelle affærer, og da han sender en stikker afsted til et sommergruppemøde, springer justitsministeren på.

Forsiden er på vej, og den vælter stakkels Troels Höxenhaven allerede før deadline. Han tager sit eget liv på baggrund af afsløringerne.

Birgitte finder ud af (med Katrine Fønsmarks og Kasper Juuls hjælp), at Höxenhaven blev framet af Michael Laugesen og Ekspres.

Se gennemgangen af anden sæson her:

Nyborg indgår en studehandel med Laugesen. Der kommer ingen afslørende historier om den afdøde justitsminister og til gengæld holder Birgitte Nyborg det for sig selv, hvilke journalistiske metoder der er taget i brug fra den tvivlsomme redaktion på Ekspres.

Den høviske journalist Katrine Fønsmark er lynhurtigt tilbage på TV1. Hun kunne selvfølgelig ikke arbejde under Michael Laugesens metoder, og selvom tv-bossen Torben Friis ikke var et hak bedre med sine redigerede nyhedsindslag, så trækker den gode gamle nyhedskanal i hende.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/borgen_preview_3.jpg
 Foto: DR

Som statsminister bliver Nyborg kigget efter i sømmene af pressen. Da hun sender datteren på privathospital står det i skærende kontrast til hendes håb om en velfærdspakke og flere midler til det offentlige sundhedssystem. (Foto: DR)

Velfærdspakke og privathospital

Birgitte Nyborgs datter Laura er max presset. Hun får et angstanfald – og det er den nye papmor Cecilie (Mille Dinesen), der griber hende.

Alvorligt syge Laura bliver sendt på privathospitalet Liseholm i et længerevarende terapiforløb, men pressefotograferne lurer i buskene. Du kan få lov at gætte en enkelt gang på, hvilken redaktør, der har sendt dem.

Det bliver svært for Nyborg at forsvare, at hun har sendt sin angstramte datter på privathospital, når hun samtidig slår på tromme for flere penge til et offentligt sundhedssystem.

Hun tager orlov som statsminister, så Laura kan blive på opholdsstedet og modtage terapi.

Men hendes fravær begynder at blive et problem, og da hun har et lille plus i meningsmålingerne efter vedtagelse af en velfærdspakke, udskriver hun selvsikkert valg.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/borgen_preview_4.jpg
 Foto: DR, Mike Kollöffel

Pludselig skal Birgitte Nyborg på gaden igen, da hun først vil udfordre den moderate formand, og hernæst stifter sit eget part (Foto: DR, Mike Kollöffel)

Tredje sæson - Tilbage til partikontoret

Birgitte Nyborg har ved indgangen til tredje sæson af ”Borgen” tabt valget til Hesselboe og efterfølgende har hun brugt flere år i erhvervslivet.

Da hun pludselig gerne vil tilbage i politik, er der beklageligvis ikke plads til Birgitte Nyborg i De Moderate længere.

Den nuværende formand for De Moderate, Jacob Kruse, afviser Nyborg ved døren, og hendes gode ven, Bent Sejrø, råder hende til at udfordre ham, så hun kan få foden indenfor igen.

Nu kaster Nyborg sig ud i et formandsopgør i sit gamle parti, og i den forbindelse skal hun bruge en særlig rådgiver og pressechef. Ta-da, enter Katrine Fønsmark, der er enlig mor til den søn, hun har fået med eks’en Kasper Juul i mellemtiden.

Jacob Kruse genvælges som formand for partiet, og den travle powerduo må se sig slået på målstregen.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/kj_2.jpg
 Foto: SE og HØR

Pilou Asbæk, der har haft massiv international succes siden sin rolle som Kasper i "Borgen, blev stille og roligt mindre og mindre synlig i tredje sæson. Han medvirker slet ikke i den kommende 4. sæson. (Foto: SE og HØR)

Ukuelige Birgitte Nyborg får en idé og køber et faldefærdigt kælderlokale, der skal danne rammer om det helt nye parti – Nye Demokrater – som hun stifter sammen med et par moderate afhoppere og en chefanalytiker fra banken Kredit Syd.

Nye Demokrater bliver opstillingsberettiget til Folketinget, og nu skal der tegnes en linje.

En knude i brystet

Men da Birgitte Nyborg har allermest travlt med netop det, finder hun en knude i sit ene bryst. Hun skal have strålebehandling og bliver medicineret, så det bliver muligt for hende bare at stå på sine ben.

Hesselboe udskriver valg. Og det er usædvanlig dårlig timing. Den tidligere statsminister laver en maveplasker i en partilederrunde, og med Fønsmarks kyndige hjælp beslutter Birgitte Nyborg sig for at fortælle sin egen historie om kampen mod kræften – og bruge den fortælling i sin politiske kampagne.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/borgen_52147327.jpg
 Foto: DR, Mike Kollöffel

Birgitte Hjort Sørensen er i rollen som journalisten Katrine Fønsmark både udsendt som reporter, nyhedsvært, pressemedarbejder i Nyborgs nystiftede parti og som skribent på Ekspres i løbet af sæsonerne af "Borgen". (Foto: DR, Mike Kollöffel)

12-talspigen Katrine Fønsmark falder for den økonomiprofessor, der hjælper til bag kulisserne i Nye Demokrater, Søren Ravn spillet af Lars Mikkelsen.

Partiet melder sig ud som en del af den samlede opposition mod Hesselboe.

Birgitte Nyborg peger ikke længere på Hans Christian Thorsen som statsminister. Nye Demokrater peger slet ikke på nogen.

Se gennemgangen af tredje sæson her:

Valget går strålende for underdog-partiet, og de kommer ind med 13 mandater. Birgitte Nyborgs kræftknude i brystet er væk, og hun hyldes af sine partisoldater.

Det er nu Nyborg der kan få Lars Hesselboe til at tælle til 90 mandater, men hun har en betingelse:

Hun vil være udenrigsminister.

"Borgen" med undertitlen "Riget, Magten og Æren" har premiere på DR 1 og DRTV søndag den 13. februar klokken 20.00.

Sponsoreret indhold