Kendte19. april 2021

Skattevæsenet ødelægger idyllen: Tvunget til salg

Efter flytningen til Schweiz er Susan Astani nødt til at sælge sit elskede slot, som hun ellers fik af Christian Kjær i julegave.
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/201800421_bst_30r5039.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Kun fem år efter, at Susan Astani, 49, kunne sætte foden under eget bord på Sophienlyst Slot sydøst for Middelfart, er hun tvunget til at sætte sin elskede perle til salg.

For beskeden fra skattemyndighederne var klar: Enten sælger du, eller også bliver I boende i Danmark.

Og da hun og Christian Kjær ingen planer har om at vende hjem fra deres eksil i Schweiz, er hun nødt til at sætte et “Til Salg”-skilt på græsplænen. Slottet kommer på markedet til sommer på et endnu ukendt tidspunkt.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20170105_han4709.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Sophienlyst Slot, som myndighederne tvinger Susan Astani til at sælge, ligger ved Fønsvang Sø sydøst for Middelfart og er fra 1880. Foto: Hanne Juul

– Skattevæsenet kræver, at alt skal sælges, siger Susan Astani til SE og HØR.

Men først skal slottet, som Christian Kjær købte til hende i slutningen af 2016, sættes i stand.

– Slottet er under stor renovering, hvor jeg blandt andet har lavet jordvarme, et stort køkken og et stort festlokale. Lige så snart det er overstået, vil slottet desværre være til salg. Personligt forstår jeg ikke reglerne. Det er, som om de vil tvinge os til at tage vores penge ud af Danmark, fortæller Astani.

Træt af at skulle sælge

Hun er vild med sit slot, der har 17 værelser fordelt på 1.572 kvadratmeter bolig og med en grund, der svarer til 20 parcelhusgrunde.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20170105_han4829.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

- Jeg elsker slottet, siger Susan stani. Foto: Hanne Juul

– Jeg elsker slottet og har absolut ikke lyst til at sælge. Jeg vil gerne omdanne det til et kursus/fest/rehabiliteringssted, slår Astani fast.

Da hun i februar 2017 fortalte om julegaven, kendte glæden ingen grænser.

– Det er mit. Og jeg er så lykkelig for det. Jeg faldt pladask for det, og det har så mange muligheder. Jeg glæder mig til at være her, og børnene elsker det allerede, jublede hun til BILLED-BLADET.

Her fortalte hun også, at banken ikke ville låne hende penge til slottet, hvilket gjorde Christian Kjær meget pikeret.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20170105_han4869.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

I hver af de to længer er der swimmingpool, sauna og spabad. Foto: Hanne Juul

– Det gjorde Christian så oprørt, at han straks sørgede for, at pengene blev overført, og så sagde han, at dét så var min julegave, afslørede Susan.

Nu har Skat vendt hendes glæde til dyb sorg over tabet af det smukke sted.

Tager pengene ud af landet

Det er ikke kun ejendomme, som parret har været nødt til at sælge for at kunne bosætte sig i Schweiz, efter Christian Kjær følte sig dårligt behandlet af de danske myndigheder.

Susan ejede et firma, der havde med udlejning af ejendomme og investeringer at gøre, men det er nu lukket, og hun har hevet pengene ud.

Efter at gælden i firmaet var betalt, var der en egenkapital på 157,2 millioner kroner.

– Tallene har revisoren styr på. Jeg ved bare, at vi har betalt 39 millioner kroner i skat for at opløse selskabet. Hver gang vi sælger noget, tager vi pengene ud af Danmark, og så bliver Danmark lidt fattigere. Det giver ingen mening, siger Susan Astani til SE og HØR.

Sponsoreret indhold