Kendte12. februar 2024

Skoene kostede næsten Jakob Mielcke fruen: Koks i kærligheden

Da kokken for 16 år siden faldt for Ditte, var han mere interesseret i hende, end hun var i ham – især pga. hans fodtøj
OPGAVE: Interview med Jakob Mielcke, der er dommer i MasterchefSTED: MosesvingetJOURNALIST: Majken MunkFOTOGRAF: Hanne JuulDATO: 20220201
Jakob Mielcke, 46, har altid været vild med mad.– Jeg vil gerne spise det, og jeg vil også gerne lave det, siger han.
 Foto: Hanne Juul

Han har knoklet hårdt for at blive en af landets dygtigste kokke – og ”MasterChef”-dommer Jakob Mielcke, 46, måtte også lægge sig i selen, da han for cirka 16 år siden forsøgte at vinde sin i dag 43-årige hustru Dittes kærlighed.

Mielcke og Ditte mødte hinanden gennem fælles venner, men spørger man ham, hvor længe de har været sammen, er tv-kokken vævende.

– Vi diskuterer lidt, hvor længe vi egentlig har været sammen, så det tør jeg faktisk ikke rigtig sige. Jeg ved, jeg kyssede hende på min 30-års fødselsdag. Og jeg er 46 i dag.

Hun ville skynde sig nu at afbryde og sige: ”Vi har ikke været sammen i 16 år”. Men mon ikke, vi har været sammen i 15 snart? Det tror jeg, siger Jakob Mielcke, da SE og HØR møder ham i forbindelse den nye sæson af ”MasterChef”.

OPGAVE: Interview med Jakob Mielcke, der er dommer i MasterchefSTED: MosesvingetJOURNALIST: Majken MunkFOTOGRAF: Hanne JuulDATO: 20220201
Da Jakob gik i gymnasiet, arbejdede han på ”den bedste restaurant i Holstebro”, og da han var færdig med skolen, ville han lære alt om fisk.– Fisk på alle måder – fangede på havet, lærte at filetere i en fiskehandler, og pludselig arbejdede jeg også på en fiskerestaurant, siger Mielcke.
 Foto: Hanne Juul

Der gik nemlig lidt tid fra fødselsdagskysset, før Jakob Mielcke fik overbevist Ditte om, at det skulle være de to.

– Jeg tror, jeg startede med at være lidt mere interesseret i hende, end hun var i mig. Jeg måtte kæmpe lidt for det. Hun havde svært ved bl.a. at forene sig med de sko, jeg havde på, siger stjernekokken.

– Hvad var der galt med dem?

– Det har jeg aldrig rigtig forstået. Men på et tidspunkt fik jeg hende til at droppe alt det omkring mine sko, og så blev vi kærester. Jeg tror, hun lige har skullet overveje, om hun gad at være kæreste med sådan en som mig, og så tror jeg, det var skoene, der fik skylden.

Intimt bryllup

På spørgsmålet, hvad han faldt for ved Ditte, lyder det:

– Hun er et helt særligt menneske. Jeg tror ikke, jeg har mødt nogen som hende nogensinde, siger Jakob Mielcke, som dog ikke helt kan uddybe, hvad det er, der gør Ditte til noget helt særligt.

– Det er så svært at beskrive. Hun er på ingen måde almindelig. Hun er meget særlig. Det er svært at sætte ord på – uden at blive alt for privat, siger han hemmelighedsfuldt og griner.

I 2019 blev Jakob og Ditte gift – men de var ikke helt enige om, hvordan den store dag skulle løbe af stablen.

– Jeg ville gerne have et bryllup med 200 gæster og fuld skrald på, og min hustru ville gerne have, det bare var mig og hende. Kompromiset blev, at det var hendes mor og mine forældre. Så der tabte jeg, kommer det med et stort grin fra ”MasterChef”-dommeren.

Pressemøde på MasterchefDato: 4.1.2024Sted:JenagadeJournalist: Majken Munk og Camilla Maria JohansenFoto: Copyright : Martin Høien/Aller Media Danmark
Tv-kokken har netop kunnet fejre 10-års jubilæum som ”MasterChef”-dommer.– Jeg blev overrasket, da de en dag troppede op med kage, champagne, taler og alt muligt, lyder det fejringen med holdet bag programmet.– Det gjorde den her sæson lidt speciel for mig, lyder det om jubilæumssæsonen med dommerkollegerne Jesper Koch, 49, Thomas Castberg, 48, og Dak Wichangoen, 37.
 Foto: Martin Høien

Efter at have sagt ja til hinanden på Frederiksberg Rådhus, gik turen til Jakob Mielckes restaurant, Mielcke & Hurtigkarl, i Frederiksberg Have.

– Og så spiste vi middag med vores forældre. Vi sad ikke i selve restauranten. Vi har et privat sted, hvor man kan sidde, forklarer han.

Kontroltab i køkkenet

Parret bor i dag i København sammen med deres to børn, Rita på ni år og Leo på otte. Selv om køkkenet er hans hjemmebane, er det ikke meget, Jakob Mielcke laver mad med sine børn.

– Jeg ville så gerne have dem med i køkkenet og være den der altomfavnende, rolige forælder, der bare står og lader sine børn prøve ting af. Men jeg har simpelthen for meget kontroltab i at have to børn i køkkenet, så det bliver aldrig lige så hyggeligt, som jeg forestillede mig, det skulle være, fortæller han og uddyber:

– De vil jo gerne bare have, at der ryger mel ud over det hele – og bage kager. Det ender tit med, at de laver maden, uden jeg er i køkkenet. Min datter bager tit kage, hvor vi ikke aner, hvad der er i, og hun er egentlig ret god til det. Jeg vil enormt gerne lave mad sammen med dem, og det er ikke dem, der ikke er i stand til det – det er mig, der skal lære kontroltabet i det.

Sponsoreret indhold