Skudt i Sabrina: Her er Tobias Rahims store kærlighed
SE BILLEDERNE: Tobias Rahim holdt folkefest på Orange Scene
Sabrina og sønnike.
Det er Tobias Rahims faste holdepunkter, når han ikke turnerer land og rige rundt.
I en lejlighed i Københavns Nordvestkvarter bor den 33-årige sanger med sin kæreste Sabrina Tekle og parrets søn på to år. Og det er her, han falder til ro.
Tobias har aldrig vist Sabrina frem for offentligheden, og han nævner hende heller ikke på scenen.
Men der er ingen tvivl om, at hans lille familie er kernen i hans liv.
Parret har været sammen i mange år.
En af deres helt store fælles passioner er at rejse. De har bl.a. rejst i Ghana sammen, hvor Tobias inspiration til sin musik, men Sabrina lå ikke på den lade side.
Hun har nemlig en kandidat i afrikanske studier fra Københavns Universitet, og brugte tiden i Ghana til at indsamle materiale til sine opgaver.
I top 100
Og man forstår godt Tobias. For hans livs udkårne virker til at være helt speciel.
Således er den store mand på imponerende 2, 05 m. ikke den eneste på deres matrikel, der har succes.
Sabrina er tidligere på året blevet udnævnt af Berlingske til et af de 100 største talenter i 2023.
Det skete efter en indstilling fra hendes chef, som kalder 31-årige Sabrina for en af de yngste seniorprojektledere i Københavns Lufthavn, hvor hun er med til at bane vejen for luftfartsbranchens grønne omstilling.
Kurder i hjertet
Tobias Rahim er opvokset i et multietnisk miljø i Aarhus som søn af en dansk mor og en kurdisk far.
Og rødderne holder hitmageren fast i.
Som da han på Orange Scene på den netop overståede Roskilde Festival fik de mange tusinder til at gribe hinandens lillefingre, hæve armene og danse traditionel kurdisk dans til nummeret ”Kurder i København”.
Også hans hjertenskær Sabrina har etniske rødder – hun er ligesom ham opvokset i Danmark med en mor fra Eritrea, mens faderen er dansk.
Før det var Herlufsholm-studenten Sabrina ansat i Folkekirkens Nødhjælp, hvor hun bl.a. var en af drivkræfterne bag en ernæringsrig og bæredygtig kiks, der skal bekæmpe underernæring.
Hun har selv rødder i Afrika. Hendes mor er fra Eritrea og mødte hendes far, som er dansk. De endte i Danmark, da der udbrød krig i landet.
Elsker at kneppe
Men som så mange tusind andre hjerter faldt den pligtopfyldende og sympatiske Sabrina pladask for gavflaben Rahim.
Han er ikke bange for at sige sin mening og synger gerne om, hvordan han fester med alle, der har et gram eller halvandet – og om sex.
”Jeg synger om sex, fordi jeg elsker at kneppe. Kneppe sjælen ud af mig selv, du ved, være fri, du ved” synger Rahim i sit nummer ”Stille Piger”.
Om Sabrina er Tobias’ stille pige er uvist, men hun er der, når popstjernen ender i et sort hul.
Sidste efterår måtte han med kort varsel melde afbud til P3 Guld, hvor han ellers var en af de store prismodtagere.
– Jeg fik desværre et angsttilfælde på vej hjem fra prøverne til P3 Guld og kan ikke deltage i showet i aften, lød det fra Rahim i en video under showet.
Her skulle han have spillet det melodiske megahit "Når mænd græder" – noget, han selv kender alt til.
– Jeg har sådan lidt angst i kroppen. Netop den sang kommer fra et sted, der gør ondt.
Nok mere end de fleste forstår, sagde ærlige Tobias.
Hånden om kalorius
"Den" er ligeså imponerende som Rahims tekstkatalog.
De fleste danskere har nok også skimtet den – forrige år lod Rahim sig nøgenfotografere til plakater, som siden er nået vidt og bredt.
I fjor udgav han så en penispoesibog med dels ordekvilibrisme, dels fotos af hans blottede og brandhotte krop.
Hjemme i Nordvest var Sabrinas arme åbne. Og de var helende.
For en måned senere meddelte Tobias, at han atter var ved at være på højkant.