
Skuespiller Andrea Heick Gadeberg er endelig blevet gift

LÆS OGSÅ: Skuespillerinde Andrea Heick Gadeberg afslører: Sådan bliver brylluppet
Det tog sin tid at komme op ad kirkeguvlet for Andrea Heick Gadeberg og kæresten Robert Jensen Buhl.
Parret har nemlig været forlovet siden sommeren 2021 og meldte allerede dengang ud, at de planlagde et stille og roligt bryllup for familie og venner.
Nu tyder alt så på, at de to turtelduer langt om længe har slået pjalterne sammen.
Den danske sanger Trine Gadeberg, der er mor til den 25-årige skuespiller, har nemlig delt et særligt opslag med sine 16.000 Instagram-følgere, der indikerer, at den lørdag har stået på bryllup for det unge par.
- De to, skriver Trine Gadeberg, der desuden har tilføjet datoen 10. august.
I opslaget ses "Retfærdighedens ryttere"-stjernen i en smuk hvid kjole, ligesom der også er blevet delt en video af parret side om side.
Det er uklart, hvor brylluppet er blevet afholdt, men Andrea Heick Gadeberg har tidligere fortalt til SE og HØR, at hun drømte om, at festen skulle foregå hjemme i privaten.
- Vi har tænkt, at det skulle være i min fars lade, hvor vi pynter op og så måske et telt i haven, hvor der er dansegulv,
