Kendte19. januar 2024

Skuespiller Ashley Park afslører stort chok: Har været indlagt

"Emily in Paris"-stjernen Ashley Park endte for nylig på hospitalet efter en alvorlig infektion
Ashley Park
Ashley Park har været dybt berørt af sin indlæggelse under en ferie til Maldiverne
 Foto: Chris Pizzello/Invision/AP

Læs også: 7 facts du måske ikke vidste om "Emily in Paris"

Skuespillerinden Ashley Park, der blandt andet er kendt fra Netflix-hittet "Emily in Paris" har afsløret, at hun på en ferie endte med at blive indlagt.

– Mens jeg var på ferie i december til nytår, udviklede det, der startede som tonsillitis (halsbetændelse), til et kritisk septisk shok, som inficerede og påvirkede flere af mine organer, har hun skrevet på Instagram.

Her har den 32-årige skuespillerinde delt flere billeder og videoer fra indlæggelsen.

Ashley park
Ashley Park er kendt for sin rolle som Mindy Chen i Netflix-serien " Emily in Paris".
 Foto: Ndz/AP/Ritzau Scanpix

– Jeg er taknemmelig for, at mit helbred er blevet bedre på trods af, hvad vi oprindeligt havde fået at vide, skriver hun videre.

Ashley Park var på ferie på Maldiverne med sin kæreste, der også er kendt fra "Emily in Paris", Paul Forman, da hun blev indlagt. Han var ved hendes side under hele indlæggelsen, afslører hun og billederne på Instagram.

– Du beroligede min frygt og holdt mig gennem ambulancer, tre udenlandske hospitaler, en uge på intensivafdelingen, skræmmende skadestuer, utallige scanninger og tests og injektioner, ulidelige smerter og så meget forvirring, alt imens vi var alene på den anden side af verden langt fra dem, vi kender.

– Jeg elsker dig Paul. Mere end jeg nogensinde kan sige.

Ashley Park afslører samtidig, at hun er i bedring efter forskrækkelsen.

Sponsoreret indhold