Kendte10. november 2022

Skuespiller Esben Dalgaard indrømmer: Kan ikke huske, hvor gammel han selv er

Esben Dalgaard husker hverken sin egen, sin hustrus, eller børnenes fødselsdage
Esben Dalgaard
Esben Dalgaards børn er ret træt af, at han ikke husker deres fødselsdag.
 Foto: Lars H. Laursen

Venner og familie af Esben Dalgaard skal ikke føle sig overset, når han ikke kan huske deres fødselsdage, for han kan faktisk ikke engang huske sin egen, eller hvor gammel han er.

Det afslører den 46-årige skuespiller i 24syv-podcasten “Danmarks Mindste Nyheder”.

Her indrømmer han nemlig, at hvis ikke han for kort tid siden var blevet spurgt til netop hans alder, så ville han ikke vide, at han var 46 år gammel.

- Jeg er pivhamrende ringe til at huske mærkedage og fødselsdage - altså alle mulige tider. Hvor gammel jeg er, hvornår jeg er født og sådan noget. Det skal jeg have ridset op ofte, forklarer han.

Man kunne måske foranlediges til at tro, at det har noget at gøre med den kræftsygdom, som Esben Dalgaard forsøger at bekæmpe for tiden og hans behandling, men det er derimod noget helt andet, der gør, at han ikke husker de - for nogle - vigtige dage.

- Jamen i virkeligheden, fordi det ikke interesserer mig, tror jeg, siger han til de to værter Anton Ringdal og Kristoffer Kristensen.

Esben Dalgaard
Esben Dalgaard kan snart opleves på skærmen igen, når han i december er med i den tredje og sidste udgave af julekalenderen om nissen Tinka.
 Foto: Martin Høien

- Mine unger synes, jeg er en kæmpe spade, fordi jeg ikke kan huske deres fødselsdag.

Og mon ikke det er derfor, hans hustru har påtaget sig opgaven at minde ham om de vigtige dage.

- Min kalender er virkelig min livline, for jeg er da ligeglad. Min hustru husker mig jo på, når hun har fødselsdag, og når ungerne har det, og så er jeg jo til stede. Og min kalender husker mig på, hvornår jeg skal møde hvor, siger han.

Sponsoreret indhold