KendteI går

Skuespiller fundet død i sit hjem: Nu er dødsårsagen afsløret

Den 16. februar gik 24-årige Kim Sae-Ron bort, da hun blev fundet død i sit hjem
Kim Sae-Ron gik bort 16. februar blot 24 år gammel.
Kim Sae-Ron gik bort 16. februar blot 24 år gammel.
 Foto: Bobby Yip/Reuters/Ritzau Scanpix

Blot 24 år gammel blev den sydkoreanske skuespiller Kim Sae-Ron fundet død i sit hjem.

Den tragiske hændelse skete 16. februar, og nu er der nyt om dødsfaldet.

Det skriver amerikanske TMZ.

HAR DU DET SVÆRT?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på 70 201 201.

Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.

Ifølge mediet, der citerer koreanske Yonhap News Agency, er der tale om selvmord.

Det var en veninde, der fandt skuespilleren liggende livløs i sit hjem og kontaktede myndighederne.

Ifølge det koreanske medie efterlod Kim Sae-Ron sig ikke nogen form for brev eller anden meddelelse.

Den 24-årige stjerne blev i hjemlandet anset som en af de mest lovende skuespillere.

Hun blev populær, da hun som barn medvirkede i ”A Brand New Life” i 2009 og året efter i ”The Man From Nowhere”.

Karrieren fik et nøk nedad, da hun i 2022 blev taget i at køre bil i påvirket tilstand.

Hun var efterfølgende ude for at undskylde, men episoden endte med at få store konsekvenser for antallet af tilbud.

Sponsoreret indhold