Skuespiller Halle Berry smider tøjet i skør challenge
I løbet af den sidste uge har en skør challenge floreret på Instagram: ”Pillow challenge” (pudeudfordringen, red.).
Og det er altså ikke kun ”almindelige” mennesker, der har deltaget i den famøse challenge, hvor folk deler et billede af sig selv med en pude placeret foran på kroppen, så det med lidt god vilje ligner en kjole.
Også kendisser er hoppet med på challengen og smider tøjet for et sjovt billede.
En af dem er den smukke skuespiller Halle Berry, som på mystisk vis formår at gøre pudebilledet supersexet.
På et billede på Instagram deler hun således et foto af sig selv med en pude. Og det er tydeligt, at den garvede skuespiller er komplet nøgen.
Det afslører en struttende bagdel nemlig, som den ellers store pude ikke dækker:
- I VED allerede, at I ikke kunne holde mig væk fra #PillowChallengen, skriver hun som kommentar til sit billede efterfulgt af en storgrinende emoji.
På billedet er Halle Berry iført stor hat, solbriller, stiletter og … Ja … En pude.
Artiklen fortsætter under billedet …
Halle Berry er i øjeblikket single. Men har tidligere været gift hele tre gange.
Baseballspiller David Justice, musiker Eric Benét og skuespiller Olivier Martinez har alle været smedet sammen med den populære skuespiller.
Berry har desuden to børn: Nahla på 12 med ekskæresten Gabriel Aubry og Maceo på seks med eksmanden Olivier Martinez.