Kendte27. juli 2022

Skuespiller Tony Dow erklæret død ved en fejl

Tirsdag morgen skrev flere medier, at Tony Dow, der medvirkede i 50’er tv-serien "Leave It to Beaver", var død. Nu viser det sig, at han stadig er i live
Skuespilleren Tony Dow er stadig i live, men hårdt ramt af kræft
Skuespilleren Tony Dow er stadig i live, men hårdt ramt af kræft
 Foto: MEGA

Skuespilleren Tony Dows, der er kendt for sin rolle som Wally Cleaver i den amerikanske sitcom "Leave It to Beaver" er stadig i live.

Det skriver adskillige medier herunder Variety og TMZ.

Sidstnævnte medie bragte i første omgang nyheden om hans bortgang på baggrund af et facebookopslag, som hans agentur havde lagt ud. Dows officielle facebook-side annoncerede tidlig tirsdag morgen, at han var død, efter hans hustru havde underrettet hans manager.

– Det er med et ekstremt tungt hjerte, at vi må dele med jer, at vores elskede Tony er gået bort denne morgen. Tony var en smuk sjæl – venlig, medfølende, sjov og ydmyg, skrev de i udtalelsen.

Kom til at erklære sin mand død

Den 75-årige kone Laura Shulkind var angiveligt i ren fortvivlelse over hans tilstand kommet til at erklære ham død.

77-årige Tony Dow befinder sig i øjeblikket hjemme, men har tidligere opholdt sig på et hospice. Siden har hans søn Christopher, fortalt til TMZ:

– Min far er hjemme, men har været på hospice, og dette er hans sidste timer.

Facebook-opslaget om hans død er siden blevet fjernet.

I maj annoncerede Dow og Shulkind, at skuespilleren var blevet ramt af kræft.

Han har siden da været indlagt og under behandling flere gange.

Dow blev født i Hollywood, hvor hans mor arbejdede som stuntkvinde – en af de første af sin slags.

Hans første store hobby var svømning og udspring, og han havde egentlig ikke meget erfaring med skuespil, da han og en ven gik til optagelse på "Leave It to Beaver" en amerikanske sitcom, der nød stor succes i 50’erne og 60’erne.

Her var Dow heldig at få en af seriens centrale roller.

Tony Dow i 1957, da han debutterede i "Leave It to Beaver"
Tony Dow i 1957, da han debutterede i "Leave It to Beaver"
 Foto: The Mega Agency

Serien i sort og hvid fulgte en for den tid typisk idealfamilie, og handlede om den unge Beaver og hans praktiske bror, Wally, som altså blev spillet af Tony Dow.

Senere i karrieren medvirkede han i blandt andet ”General Hospital”, Never Too Young”, The Love Boat” og ”Lassie”.

I 2003 havde han rollen som sig selv i en satirisk komedie med titlen ”Dickie Roberts: Former Child Star”.

Sponsoreret indhold