Kendte18. juli 2024

Slagtede nationalsangen: Nu aflyser hun flere koncerter

Ingrid Andress, som for nylig fik kritik for sin optræden med den amerikanske nationalmelodi, har nu aflyst flere koncerter
Ingrid Andress kæmpede en hård kamp med "The Star-Spangled Banner" mandag aften.
Ingrid Andress kæmpede en hård kamp med "The Star-Spangled Banner" mandag aften.
 Foto: X.com

Alt omtale er bedre end ingen omtale.

Den filosofi må man håbe, at den grammynominerede countrysangerinde Ingrid Andress lever efter.

For dårlig omtale er præcis det, som hun har fået, efter hun mandag aften sang den amerikanske nationalmelodi "The Star-Spangled Banner" før en baseball kamp i Texas.

Hun har nemlig fået tonsvis af kritik for at "slagte" nationalmelodien, og sidenhen har hun da også indrømmet, at hun var fuld, samt forsikret sine fans om, at hun ville lade sig indlægge på en afvænningsklinik.

Og nu er det så kommet frem, at Ingrid Andress har aflyst en række koncerter i kølvandet på situationen.

Det skriver TMZ.

Billetter og datoer er væk

Onsdag aften skulle Andress således have optrådt i Nashville og næste onsdag skulle hun have optrådt i Denver.

Men nu er det pludselig umuligt at købe billetter til nogen af optrædenerne, mens datoerne for koncerterne også er slettet fra sangerindens officielle hjemmeside.

Hvorvidt aflysningerne skyldes, at Ingrid Andress har valgt at lade sig indlægge på en afvænningsklinik, er ikke til at vide.

Men sangerinden har altså ikke meldt noget ud om, at hun rent faktisk skulle have holdt sit ord og lade sig indlægge.

Sponsoreret indhold