Slangekvinden Anniqa: Ny ulykke
Åh nej, nu igen!
Den danske slangekvinde Anniqa, 70, har været ude for en ulykke i sit hjem i Californien. Hun har været udsat for et alvoligt fald og har brækket armen hele tre steder. Desuden har hun fået en blodansamling ved hjertet.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Sådan ser hendes arm ud. Hun har brækket den hele tre steder. (Foto: Privat)
Ulykken kommer på det værst tænkelige tidspunkt. Den tidligere slangekvinde og melodigrandprix-stjerne skulle nemlig have været på visit i Danmark til foråret, men de planer er nu blevet skrinlagt.
Lægerne fraråder hende nemlig at flyve, fordi trykket i fly i værste fald kan forårsage blodpropper, og det ville være katastrofalt for hende.
Ifølge hendes agent, Sandra Sonne, håber Anniqa at kunne komme på benene igen senere på året, så hun kan blive rejseklar.
Det er bestemt ikke første gang, Anniqa har været uheldig. Gennem mange år har hun været plaget af sygdom og ulykker.