
Smaskforelsket Janni Ree afslører: Sådan mødte hun sin nye kærlighed

LÆS OGSÅ: Her er Janni Rees Jeppe
Det begyndte med et praktisk problem - men endte med kærlighed til op over begge øre.
Sådan fortæller Janni Ree torsdag eftermiddag til SE og HØR om sin nye kærlighed Jeppe Stokholm:
- Jamen, jeg blev anbefalet ham af en venindes kæreste, fordi jeg skulle bruge en skatteadvokat. Jeg havde nogle spørgsmål omkring min virksomhed.
- Så siger de, at de kender en i Schweiz. Jeg får hans telefonnummer, og så begynder vi at tale. Og så udvikler det sig.
- Vi taler tre-fire timer om dagen. Og det er som om, at vi har kendt hinanden hele livet.

- Men du bliver ikke faktureret for alle de timer?
- Som i ingenting. Jeg blev aldrig faktureret.

- Hvad sker der så?
- Jamen, så sker der det, at han spørger, om jeg ikke flyver derned. Og jeg har så også en veninde dernede.
- Så jeg tænker, det er meget rart at have en veninde - man ved jo ikke, hvem man flyver ned til.
- Og Karsten var over og køre ræs på Jyllandsringen. Så tænker jeg: Jeg flyver derned.
Herefter var kontakten skabt. Og der går da heller ikke lang tid, før Janni er tilbage i Schweiz.
- Det sker, da jeg havde skrevet skilsmissebrevet 9. juli til Karsten.
- Så tager jeg til Schweiz igen.
Det var også her, at SE og HØR forleden fandt hende - se hele interviewet med Janni Ree her.
