Kendte3. marts 2023

Smaskforelsket: Se Christiane Schaumburg-Müllers private bryllupsbilleder

Torsdag gav den tidligere “Vild med dans”-vært sin helt store kærlighed, Daniel Åxman, sit “ja”
I sommeren 2019 slog Daniel Åxman, 42, benene væk under Christiane Schaumburg-Müller, 41, da de blev sat op på en date af nogle fælles venner.
I sommeren 2019 slog Daniel Åxman, 42, benene væk under Christiane Schaumburg-Müller, 41, da de blev sat op på en date af nogle fælles venner.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Noget tyder på, at intet var overladt til fantasien, da Christiane Schaumburg-Müller og Daniel Åxman torsdag den 2. marts blev smedet sammen på Gentofte Rådhus.

Billeder fra den store dag afslører således et helt særligt sort-/hvidtema – både hvad angår brudeparret og de inviterede gæster.

Og dagen derpå fortsætter bryllupsfeberen.

I et opslag til sine mere end 359.000 følgere på Instagram afslører tv-darlingen nemlig, at hun “flyver på en sky af kærlighed”:

– For nuet, for fremtiden, for livet på jord. Jeg er lige der, hvor jeg gerne vil være. Omfavner min mand, har min søn og mine 2 bonuspiger ved min side, lyder det blandt andet i opslaget, hvor Christiane deler en række private billeder fra den store dag og desuden afslører, at familien nu tager på bryllupsrejse til Italien.

Turen til støvlelandet bliver dog ikke den eneste fejring af kærligheden.

Christiane Schaumburg-Müller har således allerede tidligere afsløret, at parret både har i sinde af afholde intet mindre end to bryllupper – først ved en borgerlig vielse i Danmark og senere få ægteskabet velsignet i udlandet – og ligeså tage på to bryllupsrejser.

Planen er, at børnene skal med på den første tur, mens parret på den kommende bryllupsrejse ønsker at fejre kærligheden bare de to.

Sponsoreret indhold