Smider 4,9 millioner: Petra Nagel og manden køber nyt hus
LÆS OGSÅ: PETRA NAGEL HAR SCORET SIT DRØMMEJOB
I knap otte måneder kæmpe Petra Nagel og Asbjørn Munk Sørensen for at få solgt deres hus i Valby, som var sat til salg for 9,2 millioner kroner.
For en måned siden lykkedes det så, da parret gav et afslag på 700.000 kroner på deres Valbyvilla.
Nu kan "Bachelorette"-dronningen og hendes mand så igen kalde sig husejere. Det skriver Ekstra Bladet.
Ifølge avisen har Petra og Asbjørn købt et hus i Lejre tæt på Roskilde, og det har kostet dem 4,9 millioner.
For den slags penge på de kanter får man ifølge Ekstra Bladet et hus på 142 kvadratmeter.
De fordeler sig på fire værelser og et enkelt badeværelse.
Og man må sige, at rummene nemt kan fyldes ud af familien, som i oktober sidste år gik fra fire til fem medlemmer.
Petra og Asbjørn har sammen sønnen Pelle, datteren Rosa og den senest ankomne lillebror Laurits.