Kendte19. september 2023

Smider revybombe: Thomas Eje med i Tivolirevyen

Linie 3-stjernen Thomas Eje er med på revyholdet i Glassalen i 2024
Linie 3-stjernen Thomas Eje er med på revyholdet i Glassalen i 2024!
Linie 3-stjernen Thomas Eje er med på revyholdet i Glassalen i 2024!
 Foto: Kaspar Wenstrup

Når Tivolirevyen vender tilbage i Glassalen næste sommer, bliver det med Linie 3-koryfæet Thomas Eje på scenen.

Den 66-årige skuespiller og entertainer er en del af det nye hold, som revydronningen Lisbet Dahl har samlet, men det er bestemt ikke første gang, at den erfarne entertainer underholder i Tivoli.

– Jeg glæder mig meget til at komme tilbage til Tivolirevyen, og være med til at lave endnu en underholdende sommerrevy.

– Jeg havde den glæde at være med i Tivolirevyen for 38 år siden, hvor vi var otte skuespillere, seks dansepiger og orkester, som fik stablet en fantastisk revy på benene.

– Jeg havde ovenikøbet den store glæde og ære at blive kåret som Årets Revyfund og tildelt den prestigefyldte Dirch-medalje. Jeg har sidenhen gennem alle årene haft dejlige oplevelser i den skønne Glassal med Linie 3-shows i massevis og andre produktioner – så det bliver næsten som at “komme hjem.”

https://imgix.seoghoer.dk/2023-09-19/20230919-104729-l-1920x1280we.jpg
Tivolirevyens hold for 2024 er lige blevet afsløret. Da James Price ikke kunne komme, havde de allieret sig med en papfigur af ham.
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

– Tivoli er et magisk sted, og jeg glæder mig, som det lille barn jeg var, da jeg første gang stiftede bekendtskab med den eventyrlige forlystelseshave, til at min vej til arbejde hver aften går gennem dejlige Tivoli. Det kan man da kun blive motiveret og i godt humør af, siger Thomas Eje.

Et stærkt hold

Næste år er det atter Danmarks revydronning Lisbet Dahl, der er Tivolirevyens instruktør og hun står også selv står scenen.

James Price er tilbage bag klavertangenterne som revyens kapelmester og skuespilholdet består udover Lisbet Dahl og Thomas Eje også af revytalenterne Rikke Buch Bendtsen, Rikke Bilde og Mikkel Becker Hilgart.

Der er premiere på Tivolirevyen den 6. juni 2024.

Billetterne sættes i salg fra den 20. september kl. 14:00.

Sponsoreret indhold