Kendte2. november 2015

Snapchat trækker i land: Her er forklaringen

Først ville Snapchat have alle dine rettidigheder. Så ville de ikke helt alligevel. Her er forklaringen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.4193516e_0.jpg
 Foto: AOP

I går kunne SE og HØR fortælle, at Snapchat har ændret sine brugerbetingelser så den populære app nu kan gemme og bruge alle dine snaps, præcis som virksomheden vil.

Snapchat forklarer i et blogindlæg, at dine private snaps stadig bliver slettet.

Så hvad betyder de nye betingelser for dig som ivrig snapper? De betyder, at du skal tænke dig godt om, forklarer en ekspert.

- Jeg tror stadig, Snapchat sætter folks private snaps. Men med den anden hånd beder de om lov til ikke at slette, hvis de ændrer forretningsmodel. Man kan godt regne med, at Snapchat stadig sletter snaps, men du giver din tilladelse til, at de ikke behøver at slette dem. Du giver også Snapchat tilladelse til, at de må koble dine data sammen med nye tjenester, de laver, siger Anette Høyrup, seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk, og ekspert i persondatabeskyttelse og sociale netværk, til SE og HØR.

Hun fortæller, at Snapchat med blogindlægget forsøger at berolige de mange kritiske brugere.

- Den massive kritik er ikke godt for deres omdømme. Derfor går de ud og rygsvømmer lidt. Snapchat forklarer, at de må gemme det hele, men selvfølgelig ikke gør det med de private beskeder, siger seniorjuristen.

Tidligere har store virksomheder som Facebook og Google fået massiv kritik for at ville have lov til at bruge folks personlige oplysninger. Det er naturligt, at Snapchat nu går samme vej, mener eksperten.

- For alle virksomheder handler det om at indsamle informationer om deres brugere. Jo mere de ved, desto bedre kan de målrette og lave mere detaljeret markedsføring, siger Anette Høyrup.

Hvis du stadig er på Snapchat kan du blive venner med SE og HØR. Tilføj brugeren seoghoerdk eller scan billedet herunder:

https://imgix.seoghoer.dk/seoghoerdk_-_snapchat.jpg
https://imgix.seoghoer.dk/sh-cta_wild.png

Sponsoreret indhold