Kendte14. december 2023

Snart går det løs: Det frygter Maria Fantino ved sin ”X Factor”-debut

Mange hundrede tusinde af øjne rettes snart mod Maria Fantino, når "X Factor har premiere 1. januar. Nu sætter hun ord på, hvad der gør hende nervøs ved det nye job
Maria Fantino, 28, glæder sig ikke til, at "X Factor"-seerne får alskens holdninger til hende. 
Maria Fantino, 28, glæder sig ikke til, at "X Factor"-seerne får alskens holdninger til hende.
 Foto: Hanne Juul

I juli kom det frem, at Maria Fantino er den nye vært på ”X Factor”.

Om under en måned går det endelig løs, når den populære sangkonkurrence har premiere på årets første dag, og danskerne endelig skal se den nye vært i aktion.

Men med sådan et værtskab følger også en hulens masse opmærksomhed. Og det er ikke altid af den slags, man godt kan lide, og Maria Fantino gruer da også lidt for, hvor voldsomt det hele bliver, når hun træder ind i bedste sendetid.

Det fortæller hun i podcasten ”En dag tilbage”.

Hun er meget bevidst om, at det er nogle store sko, hun skal udfylde efter sin forgænger Sofie Linde, og hun er da også forberedt på, at seerne vil sammenligne hende med værtsikonet.

- Det gode er, at mig og Sofie er venner, og jeg holder meget af Sofie. Så der er ikke nogen, der kan lave noget splid mellem os. Hvis folk siger, at Sofie var meget bedre, så kan jeg kun give dem ret. Hun er kanon, slår hun fast og fortsætter:

- Men det er folks kommentarer til, hvad for noget tøj man har på, hvad slags krop, man har. Ens tænder, ens hår, ens måde at snakke på. Både ting, som de må have en holdning til, men også om ting, som de overhovedet ikke skal blande sig i.

Podcastens vært Martin Johannes Larsen er selv vært på et af TV 2’s helt store underholdningsprogrammer er kender problematikken fra sig selv.

- Der kommer jo til at være en masse, masse forskelligt. Du kommer også til at undre dig over ”hold kæft, mand. Kan de også gå op i det?”

https://imgix.seoghoer.dk/2023-12-13/_hjp7605-1.jpg
Maria Fantino skal ikke bare følge Sofie Lindes sko ud, hun skal også holde styr på Simon Kvamm, Oh Land og ikke mindst Thomas Blachman.
 Foto: Hanne Juul

For Martins vedkomne var det de manglende skjorter under habitjakkerne, som faldt seerne for brystet, da han sidste år debuterede som Sarahs medvært.

I år var det hans bundeligafrisure, som optog danskerne, fortæller han.

For Maria er det svært at sortere al hadet fra. De negative kommentarer gør hende trist, og hun foretrækker som de fleste andre, at folk kan lide hende.

- Jeg har ikke lyst til at stå ved første liveshow og folk kaster rådne tomater efter mig, lyder det fra værtsdebutanten.

Hun har rigelige holdninger til sig selv – både gode og dårlige, så hun ser ikke just frem til, at seerne skal til at have en holdning til hende.

Du kan høre hele afsnittet her.

Sponsoreret indhold