Kendte3 timer siden

Snød døden: Nu fylder Ibi Støving fylder 50 – mod alle odds

Tv-værten var lige ved at stille træskoene på grund af dobbeltsidet nyresvigt men kom sig efter måneder på hospitalet - 2. februar bliver hun 50
Da Ibi var syg delte hun dette billede med sine følgere på Instagram, hvor hun helt tydeligt ikke havde det godt.
Da Ibi var syg delte hun dette billede med sine følgere på Instagram, hvor hun helt tydeligt ikke havde det godt.
 Privatfoto

LÆS OGSÅ: Ibi Støving drømmer om ny flamme

Det var bare tre dage før Ibi Støvings 40-års-fødselsdag i 2015, at alt ramlede, og den populære tv-vært blev indlagt på Rigshospitalet med akut, dobbeltsidet nyresvigt.

Lægerne kunne i lang tid ikke finde ud af, hvad der var galt, og da det så værst ud, var Ibis nyrefunktion på bare fire procent, og hendes organer var dermed tæt på at sætte ud.

Mens hun lå i hospitalssengen forklarede en sygeplejerske Ibi, at det nok var bedst at skrive testamente, for udsigterne var ikke gode.

– Jeg forstod ikke, at døden kunne være så tæt på, at jeg skulle forberede min søn. Jeg var hans mor, og jeg skulle jo være der for ham mange år endnu, men jeg gjorde det alligevel.

– Det blev 24 sider, hvor jeg fortalte om mit liv og om vores stunder sammen. Det var virkelig hårdt, har Ibi Støving tidligere forklaret til Ude og Hjemme.

Efter tre år med medicinsk behandling har lægerne erklæret tv-værten for kronisk nyrepatient, men ellers lever 50-års-fødselaren nu normalt.

Fra 1998 til 2003 var tv-værten kæreste med  René Dif , 57, som hun også nåede at blive forlovet med.
Fra 1998 til 2003 var tv-værten kæreste med René Dif, 57, som hun også nåede at blive forlovet med.
 Foto: Gert Blume

Heldigvis har Ibis liv handlet om meget andet end sygdom, og randrusianer har tidligere været balletdanser på Det Jyske Balletakademi i Aarhus, og efter studentereksamen i 1995 rejste hun til USA for at uddanne sig til skuespiller på Stella Adler Studio of Acting i Hollywood.

I 2002 udgav hun singlen ”Feel so Good” med pigegruppen Milc, og i 2005-2007 var hun vært på tre sæsoner af ”Paradise Hotel” på TV3, før hun i 2011 tog springet til TV2’s ”Go’ Morgen Danmark”.

Mænd har der også været flere af i Ibis liv: Aqua-stjernen René Dif, musikeren Alex Ambrose, balletdanseren Alexander Kølpin samt faderen til hendes søn, Anakin, den tidligere svenske fodboldspiller Tobias Grahn.

Som vært på ”Date mig nøgen” viste Ibi mod, da hun selv smed tøjet til Zulu Awards.
Som vært på ”Date mig nøgen” viste Ibi mod, da hun selv smed tøjet til Zulu Awards.
 Foto: Per Arnesen

Senest på listen over forhold er ægteskabet med en anden boldkunstner, den tidligere Brøndby-spiller Simon Makienok. Parret gik fra hinanden i 2019, og siden har tv-skønheden været single, forklarede hun kort før jul til SE og HØR.

– Det er på femte år nu, og det er næsten uhyggeligt. Men det er også okay at være lidt rundt i buffeten, lød det med et stort grin, før tv-værten fortsatte.

– Danske mænd, altså. Ej, der er ikke noget galt med dem, de er dejlige, det er nok mere mig selv.

– Jeg skal lige finde ud af, hvad jeg vil have. Er det bare flirts, eller søger jeg tosomheden? Det skal jeg finde ud af.

Sønnen  Anakin , 16, har Ibi med den tidligere svenske fodboldspiller Tobias Grahn, 44. Mor og søn er her til premiere på ”Ternet Ninja 2”i 2021.
Sønnen Anakin, 16, har Ibi med den tidligere svenske fodboldspiller Tobias Grahn, 44. Mor og søn er her til premiere på ”Ternet Ninja 2”i 2021.
 Foto: Mikael Rieck

Helt alene

I årevis har Ibi ellers haft en tosomhed med sønnen Anakin, men det er slut nu.

For selv om sønnen kun er 16 år, er han allerede flyttet hjemmefra, da han spiller fodbold for en klub i Sverige og samtidig har valgt at gå i gymnasiet på den anden side af Øresund.

– Jeg skal lige indordne mig til Ibi 2.0. Jeg savner ham, og jeg har jo været sammen med min søn altid, for han har altid boet hos mig. Så når han ikke er her mere, skal jeg lige finde tilbage til, hvordan jeg var inden.

– Det er nok særligt svært for kvinder, lød det forleden til SE og HØR, men mon ikke tapre Ibi Støving igen finder sin vej.

I 2014 blev Ibi Støving til Ibi Makienok, da hun sagde ja til fodboldkæmpen  Simon Makienok , 34.
I 2014 blev Ibi Støving til Ibi Makienok, da hun sagde ja til fodboldkæmpen Simon Makienok, 34.
 Foto: Thomas S. Laursen

Sponsoreret indhold